23948sdkhjf

Danionics’ fremtid stadig usikker

Regnskabet for årets første kvartal byder på læsning som forventet for Danionics, hvis fremtid stadig er uvis.
Med et underskud på 800.000 kr. i årets første kvartal fastholder ledelsen i Danionics forventningerne til regnskabsåret som helhed.

- Danionics forventninger til 2012 er uændrede fra årsrapporten, der blev fremlagt 27. februar 2012. Årets
resultat for 2012 vil være påvirket af markedsførings- og salgsomkostninger vedrørende joint venturet samt administrationsomkostninger på ca. 3 mio. kr. Samlet forventer Danionics derfor et underskud i niveauet
2,5 - 3 mio. kr. efter renteindtægter men før indregning af andelen af årets resultat eller værdiregulering i
Danionics Asia Ltd, oplyser ledelsen.

Derudover kan der fortsat blive tale om salgsindtægter, hvis den salgsindsats, der udføres af Danionics A/S, resulterer i ordreindgang.

Læs også: Kun et mirakel kan redde Danionics

Selskabets egenkapital udgjorde ved udgangen af december sidste år 3,1 mio. kr., hvilket er mindre end halvdelen af selskabskapitalen. Med forventningerne om et underskud på op mod 3 mio. kr. i 2012 vil egenkapitalen ved udgangen af 2012 være tæt på nul kroner.

- Der er således væsentlig usikkerhed om, hvorvidt selskabet vil have tilstrækkelig kapital og likviditet til at fortsætte driften i de kommende 12 måneder. Ledelsen vil derfor søge at gennemføre en rettet emission og parallelt dermed at søge at afklare, om der er købere til selskabets børsskal, lyder det fra ledelsen.

Det er usikkert om dette vil lykkes. Lykkes det ikke, planlægger ledelsen at lade selskabet træde i solvent
likvidation.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078