23948sdkhjf

Agilent sætter turbo på Dakos udvikling

Den amerikanske elektronikgigant vil tilføre Dakos udviklingsafdeling millioner for at øge væksten de kommende år.
Dako er de seneste år vokset med 7 procent årligt og ligger dermed et stykke under branchens gennemsnitlige vækst på 10 procent. Det vil selskabets nye ejer, amerikanske Agilent, dog lave om på, og et af midlerne er en styrkelse af Dakos udviklingsarbejde. Det skriver Børsen.

Ifølge avisen vil Agilent investere 10 mio. dollars i Dakos forsknings- og udviklingsaktiviteter samt i salgsafdelingen, og det ventes, at der skal ansættes 50-60 nye medarbejdere. Målet er at skabe adgang til en række nye markeder.

Agilent-produkter skal hjælpe væksten på vej
Udover den kontante investering vil Agilent også se på, hvilke af koncernens eksisterende teknologier der med fordel kan blive en del af Dakos salgsnetværk. Blandt andet har Agilent et egenudviklet diagnosticeringsprodukt, som sigter mod et marked med en anslået værdi på 1,7 mia. kr. Dette produkt alene vurderes at kunne hjælpe Dakos vækst godt på vej.

- Det vil tage to-tre år, inden Dako når markedsvæksten eller over. Jeg håber, at det går hurtigere. Lige nu ser vi på, hvilke af Agilents teknologier det giver mening at hive ind i Dakos salgskanal og dermed giver mulighed for yderligere acceleration, siger administrerende direktør hos Dako, Lars Holmkvist, til Børsen.

Agilents topchef Bill Sullivan forklarer, at den amerikanske koncern har som mål at få et afkast på 10 procent af købsprisen på 12,8 mia. kr. i løbet af en femårig periode.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079