23948sdkhjf

Techno-Matic i nyt forretningsområde

Det nordjyske udviklingshus har netop udvidet forretningsområdet, og vil fremover fokusere mere på at udvikle og samle komplette ledningsnet til kundernes maskiner.
Det er stor efterspørgsel fra eksisterende kunder, der har fået den nordjyske virksomhed til at udvide forretningen. På adressen i Aars kan der nu samles ledningsnet som supplement til kundens elektroniske maskinstyring - hvad enten det er et stokerfyr eller en maskine til eksempelvis skovbrug. Administrerende direktør Knud Sørensen udtaler:

- Vores kerneområde er udvikling af styringer, men størstedelen af vores kunder har ingen elafdeling og har derfor skullet hyre ekstern assistance, når tilslutningsdelen skulle udvikles med hensyn til valg af kabeltyper, montageudstyr og kabinetter. Vi har de senere år fået mange forespørgsler på, om det ikke var en idé at tilbyde en slags full-service løsning, så også ledningsdelen med tilbehør kunne leveres fra os. Det gav god mening, så efter et mindre tilløb er vi nu gået i gang.

Flere medarbejdere på vej
Techno-Matic har siden 1986 udviklet soft- og hardware-løsninger til maskiner i industrien, og med forretningsudvidelsen kan nordjyderne følge hver enkelt løsning længere i processen. Det giver perspektiver for fremtiden.

- Vi skal fremover signalere, at vi er et elektronikhus, som også har kompetencer indenfor kabelarbejde og strøm. Da vi selv udvikler alle styringer, har vi også bedre forudsætninger for at vælge de rigtige ledningsartikler og dermed den optimale tilkobling. Det er en fordel for alle parter. Vi slipper kunden senere, og kunden er sikker på, at kabelløsningen er designet specifikt til hans produkt. Vi har foreløbig udvidet kabelafdelingen med en ekstra medarbejder, men vi skal være flere, slutter Knud Sørensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095