Data Respons og TechPeople forener kræfterne inden for konsulent- og projektydelser på Sjælland. Fremover markedsføres alle konsulent- og projektydelser under TechPeople-navnet og ledes af Kim Fahrenholtz, grundlæggeren af TechPeople.
- Vores kunder har behov for en dedikeret medspiller inden for konsulent- og udviklingsydelser, og gennem samarbejdet med Data Respons vil TechPeople kunne tilbyde markedets bedste udbud af specialister samt en kompetent og moden projektafdeling. Det strategiske samarbejde betyder samtidig, at TechPeoples kunder får adgang til Data Respons’ omfattende udvalg af teknologiprodukter, siger Kim Fahrenholtz.
- Vi er meget tilfredse med at indgå et strategisk samarbejde med TechPeople og på den måde styrke vores tilbud i markedet. Sammen står vi stærkere og mere dedikerede, og nu bliver TechPeople et af de ledende konsulent- og udviklingshuse inden for embedded udvikling på Sjælland, siger Kenneth Ragnvaldsen, CEO i Data Respons.