23948sdkhjf

Alpha-Elektronik udvider produktionsfaciliteterne

Den sydsjællandske elektronikproducent investerer i en ny SMD-montagelinje som en konsekvens af de seneste års fremgang.
Alpha-Elektronik udvider nu faciliteterne på Lunavej 6 i Næstved, hvor gravemaskinerne allerede er kørt i stilling, så der kan blive plads til to helt nye ASM SIPLACE Pick and place-maskiner af typen SX.

Udvidelsen sker for at imødekomme de stigende krav om fleksibilitet i forhold til produktion af mindre serier samt at honorere den senere tids stigende efterspørgsel.

- Vi har i løbet af 2011 fået tre større kunder, som nu begynder at udvikle sig i en positiv retning. Samtidig har de nuværende kunder også alle mere eller mindre oplevet fremgang i deres omsætning, så hvis alt går vel, forventer vi at runde en omsætning på 100 mio. kr. i 2013, siger adm. direktør John Michaelsen til Electronic Supply.

Omfattende udvidelse af medarbejderstab
Dermed ser det altså ud til, at rekordomsætningen i 2011 snart står for skud. John Michaelsen glæder sig samtidig over, at virksomheden har kunnet udvide antallet af ansatte med 15 nye medarbejdere over det seneste halve års tid, så Alpha-Elektronik i dag beskæftige cirka 85 personer.

Samtidig har Alpha-Elektronik investeret flere millioner kroner i et nyt IT-system, som efter en indkøringsperiode nu har strømlinet Næstved-virksomhedens forretningsgange yderligere.

- Vi blev ISO9000-certificeret i 1998 og er lige blevet certificeret efter den medicinske standard ISO13485, samtidig med at vi de seneste par år har uddannet de fleste af vores medarbejdere i henhold til IPC-A610-kravene, så selv om mange snakker om finanskrise, har der været fuld gang i en masse spændende tiltag her hos os, pointerer John Michaelsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125