Daniel Lack, Schweiz, og Claes Sture Bertil Ödman, Sverige, er indtrådt i bestyrelsen hos Ascom Danmark A/S i stedet for Fritz Mumenthaler, Schweiz (kilde: Børsen).
Ascom er international leverandør af løsninger til håndtering af kritisk kommunikation. Virksomheden har fokus på Wireless Solutions, Network Testing og Security Communications.
Dansk IndustriJosefine Kern Jensen er blevet ansat som ny chef for DI’s kontor i Xuzhou. Kontoret i Xuzhou blevet åbnet sidste år i samarbejde med Asia Base og er DI’s andet i Kina.
Samtidig er Jacob Bræstrup blevet udpeget til ny skattepolitisk chef i Dansk Industri (kilde: Børsen).
Ingeniørhøjskolen Aarhus UniversitetDen 1. juli tiltræder Conni Simonsen som ny direktør for Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. Hun kommer fra en stilling som rektor for Ingeniørhøjskolen i København.
Hun afløser Thomas Vosegaard, der har været konstitueret direktør siden februar 2012.
Kamstrup A/SMichael Stubbe er blevet ansat som HR-manager hos Kamstrup A/S (kilde: Børsen).
Kamstrup A/S udvikler og producerer målere til blandt andet el, fjernvarme og vand.
Melitta Scandinavia A/SStavros Theologos Papadopoulos, Sverige, er indtrådt i bestyrelsen hos Melitta Scandinavia A/S i stedet for Peter Eriksson (kilde: Børsen).
Melitta er producent af kaffemaskiner.
SamsungClaus Holm er blevet udnævnt til landechef for Samsungs danske afdeling. Han afløser Ulrik Hvid, som i april forlod den sydkoreanske elektronikgigant til fordel for et job i medicinalbranchen.