23948sdkhjf

Amerikanske eksperter slutter sig til Sound Hub Denmark

Det danske audio afdeling af den amerikanske virksomhed Roku har indgået en samarbejdsaftale med Sound Hub Denmark med henblik på at understøtte og fremme innovation inden for audio området. 

Det fortæller Sound Hub Denmark i en pressemeddelelse.

Roku vil engagerere sig Sound Hub Denmark, der er et globalt kraftcenter for lyd, teknologi og akustik; etableret med henblik på at drive innovation inden for audioområdet. 

Roku’s danske audio- og akustikteams vil tilbyde coaching og mentorskab for Sound Hub Denmarks netværk, samt være indlægsholdere ved deres events, når det handler om TV streaming til hjemmet og trådløs audio.

- Vi er beærede over at være blevet en del af Sound Hub Denmark og ser frem til 
at være til stede i dette inspirerende miljø og støtte op om  
Danmarks stærke audio traditioner og et velfungerende økosystem indenfor akustik, siger Brian Møller, der er VP for produktudvikling hos Roku.

- Hos Roku har vi ekspert-teams inden for akustik, trådløs audio og DSP i udviklings- og testfaciliteter rundt omkring i hele verden - og også i Danmark, fortæller Brian Møller.

Hos Sound Hub Denmark ser man frem til samarbejdet med Roku.

- Som førende streamingplatform og leverandør af innovative lydløsninger for inspirerende hjemmebiograf oplevelser, er Roku en meget velkommen tilføjelse til Sound Hub Denmark, siger Peter Petersen, CEO for Sound Hub Denmark.

- Med Rokus engagement har vi et endnu bedre udgangspunkt for at 
blive verdens førende lydinnovationsklynge for virksomheder og iværksættere, 
som udfordrer og viser vejen inden for lyd- og akustikområdet.

Roku slutter sig til en voksende liste af førende audiovirksomheder i Sound Hub Denmark, som blandt andre tæller Bang & Olufsen, Harman, GN Audio (Jabra) og Dynaudio. 

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109