Bang & Olufsens nye satsning i B&O PLAY-serien, kaldet BeoLit 12, er blandt de fire nominerede til Danish Design Award 2012 i kategorien ”Industrielt design, business-to-consumer”.
Bag designet står Cecilie Manz, og juryen siger om højttaleren, der både har indtænkt plads til en smartphone samt kan transporteres med en læderrem:
Annonce”B&O har med Beolit 12 formået at kombinere et uhøjtideligt og elegant designmæssigt link til virksomhedens historie med en ambition om at skabe state-of-the-art interaktion med andet udstyr. Aluminiumsskallens mønster med det farvede tekstil giver en subtil og smuk dybde i en ellers ganske enkel form, og bæreremmen i læder og den praktiske gummibakke, hvor smartphonen kan placeres, afmonterer kærligt fokus på det tekniske.”
Annonce Læs også: Oticon nomineret til Danish Design AwardDesignløsningerne bedømmes af en uvildig jury med eksperter inden for virksomhedsledelse og forskellige designfaglige områder. Juryen består af: Peter Bysted, juryformand, arkitekt MAA og ejer af ICONO, Thomas Harrit, designer og partner i Harrit-Sørensen, Lars Sandahl Sørensen, koncerndirektør, Søren Rose Kjær, designer og ejer af Søren Rose Studio, Christian Stadil, ejer af Hummel, Amanda Betz, arkitekt og Vinay Venkatraman, partner i CIID.
AnnonceVinderne offentliggøres ved prisoverrækkelsen i Dansk Design Center den 27. september 2012.
Annonce Annonce
