23948sdkhjf

TEKNIQ om regeringens strategi: Vejen til et grønnere Danmark er digital

Regeringen har indset, at den grønne omstilling skal drives af data. Det konstaterer TEKNIQ Arbejdsgiverne med glæde oven på morgenens præsentation af den nye digitaliseringsstrategi

Regeringen har i dag fremlagt sin digitaliseringsstrategi, der indeholder 61 initiativer, som skal sikre, at Danmark udnytter de digitale muligheder optimalt - ikke mindst i den grønne sags tjeneste.

- Det er positivt, at regeringen nu er klar til at give hele digitaliseringen et tiltrængt løft. Vi er især glade for, at man har valgt at følge så mange af Digitaliseringspartnerskabets anbefalinger - og at der fokuseres på, hvordan vi kan bruge digitale løsninger som katalysator for den grønne omstilling, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, som er landets tredjestørste arbejdsgiverorganisation.

Han hæfter sig blandt andet ved, at regeringen vil benytte de digitale virkemidler til en bred palette af grønne initiativer, der spænder lige at sikre en mere sammenhængende forsyningssektor og smidigere omstilling til elbiler til bedre afvikling af vejtrafikken og implementering af grønne, offentlige indkøb.

- Alle sammen initiativer, som i større eller mindre udstrækning bidrager til arbejdet med at gøre Danmark grønnere, så det kan vi kun bakke op om. Kunsten er netop få tænkt digitalt hele vejen rundt og få hevet data ud af alle samfundets kringelkroge, så vi får høstet potentialet, siger Troels Blicher Danielsen.

Han håber nu på en hurtig proces, når de mange fokuspunkter skal forvandles til konkret handling.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078