23948sdkhjf

Ambu nedjusterer igen: - Vi er nødt til at være mere forsigtige

Medico-virksomheden Ambu ser ikke længere helt så positivt på 2022, som de tidligere har gjort.

Derfor nedjusterer de nu forventningerne til 2021/2022-regnskabsåret, så de regner med en organisk vækst på 13 procent i stedet for 15 af slagsen, mens de sænker forventningerne til driftresultatet (EBIT) til 5 procent i stedet for 7 procent. Det har fået investorerne til at tvivle, og selskabets aktie er faldet med 13,3 procent.

Det skriver Børsen.

Topchef Juan Jose Gonzalez reflekterer i et interview med avisen over, hvad der kan ligge bag de hidtil skuffende tal for året.

- For det første er vi i gang med at skabe et marked, der ikke eksisterer, og det er meget svært at vide, hvordan et nyt marked udfolder sig, mens vi opbygger det. Det andet er, at hvis du kigger på de seneste to år, så har der været covid-pandemien med forskellige bølger og påvirkninger af vores forretning. Derudover er der forstyrrelserne i forsyningskæden, og nu har vi denne konflikt, siger Juan Jose Gonzalez til avisen.

Han udtaler ligeledes, at "vi er nødt til at være mere forsigtige, når vi fastsætter vores forventninger" i den forstand, at forventningerne fremover skal afspejle, at der kan være udefrakommende faktorer, som vil sætte sit præg på virksomhedens muligheder for vækst.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Gomspace taber stor ordre og mister 28 omsætningsmillioner
Fom Technologies ændrer i ledelsen og etablerer sig i USA
I starten solgte de robotter ud af bagagerummet: Fynsk milliardsucces fejrer 10 års jubilæum
Sorteringsstartup får millioninvestering: - Rammer et stort hul i markedet
EMS'er kan ikke følge med - åbner midlertidig fabrik
PCB-virksomhed får tyske kolleger
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14