23948sdkhjf

IoT-virksomhed får investering til at udbrede teknologi i hele landet

I fjor startede den aarhusianske IoT-virksomhed Papp et pilotprojekt med 100 elbil-ladestandere med dertilhørende sensorer i samarbejde med Aarhus Kommune.

Det har hidtil været en succes, og derfor ser Papp nu potentiale til at rulle teknologien ud i andre storbyer.

- Vi er nu nået dertil, hvor vi har bevist, at produktet har sin berettigelse og at der er efterspørgsel i markedet. Vi er klar til at gå fra at være en traditionel iværksættervirksomhed mod at blive en rigtig SMV, siger med medstifter og CEO i Papp, Tan Minh Nguyen Tran, i en pressemeddelelse.

Til det formål har de fået tre investorer med ombord.

Der er tale om investorer fra Hands-on Mikrofonden, som har skudt kapital ind i virksomheden, så deres sensorteknologi, der via en app kan give forbrugere et overblik over, hvor der er ledige parkeringspladser, kan udrulles til andre dele af landet.

Hos Clever, som pilotprojektet i Aarhus har været i samarbejde med, er der også roser til Papp.

- Hvis flere skal vælge elbilen til, så skal det være nemt at være el-bilist. Derfor er det helt oplagt at fjerne det irritationsmoment, det er at ende ved en ladestander, der er optaget af en bil, som ikke lader. Her har en løsning, som den Papp tilbyder absolut sin berettigelse, siger Damion Bailey, der er Senior UX & Design Manager hos Clever.

De tre investorer fra Hands-on Mikrofonden er Carsten Plenge Overgaard, Anders Midtgaard og Niels Dam.

Hands-on Mikrofonden er en dansk fond, der investerer i bæredygtige vækstvirksomheder.

Om Papp

Har udviklet en IoT-teknologi, der via en sensor i asfalten på p-pladser kan give overblik over, hvor der er ledige p-pladser i en tætpakket storby.

Teknologien har hidtil været i brug på p-pladser med el-ladestandere men forventes udbredt til at kunne give overblik over alle typer parkeringspladser.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.095