23948sdkhjf

Batteriløse implantater skal tale hjernens sprog: De første testes allerede

Farshad Moradi, der er ny professor på Institut for Elektro- og Computerteknologi ved Aarhus Universitet, har ladet sig inspirere af hjernen i sit arbejde med at udvikle elektroniske enheder, der kan kommunikere med hjernen på dens egne præmisser og ideelt set uden batteri.

- Min store passion er at gøre elektroniske systemer mindre og klogere. Et spor i mit arbejde handler om at udvikle et hjerneinspireret computersystem, der efterligner hjernes måde at behandle data på, mens et andet spor handler om at udvikle enheder, der har et ekstremt lavt strømforbrug eller i sidste ende er batteriløse, siger Farshad Moradi og fortsætter:

- De batteriløse enheder eller enheder med ekstremt lavt strømforbrug gør det muligt at implantere enhederne på steder, hvor det er vanskeligt at skulle skifte batteri, som f.eks. i hjernen. Samtidig vil et computersystem, der fungerer på samme måde som hjernen, sandsynligvis være bedre til at kommunikere med hjernen og til at skabe mening ud fra den data, vi får fra hjernen.

Et godt eksempel på, hvor de to spor kombineres, er det EU-finansierede STARDUST-projekt, som Farshad Moradi koordinerer på vegne af Aarhus Universitet. Her er formålet at realisere en trådløs og implanterbar enhed i mikroskala (0,2 x 0,2 x 0,2 mm3), der kan bruges i behandlingen af f.eks. Parkinsons.

- Ved hjælp af bl.a. optogenetik (biologisk teknik til at kontrollere aktiviteten af neuroner eller andre celletyper med lys) kan enheden overvåge hjernen, indsamle data og transmittere den trådløst, ligesom enheden f.eks. kan levere og frigive medicin i et meget specifikt område af hjernen. Samtidig har enheden intet batteri, men drives ved hjælp af ultralydsbølger,” siger Farshad Moradi.

De første implantater udviklet under STARDUST-projektet er klar og er lige nu ved at blive testet på mus med Parkinsons.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.109