23948sdkhjf

Lyd-startup vinder pris - og gør klar til større udrulning

Ved den nylige Danish Design Award-kåring løb den københavnske lyd-startup Sowa af sted med "Feel Good Product"-prisen.

Sowa, der producerer trådløse højttalere, har som mål at gøre det lettere at få professionel lyd til arrangementer, der kan indstilles på kort tid.

Men udover det vinder de nu altså en pris for deres design.

- Dette er et yderst professionelt produkt med en fremragende user interface og et smart design. Det geniale ved disse højttalere er, at du kan have så mange af dem, du vil, og bruge dem til et event – også udendørs. Design-kvaliteten er imponerende og et klart udtryk for funktion, form og æstetik. Det er klart, at teamet bag Sowa har formået at designe og producere et eftertragtet produkt, der er nemt at sætte op, flytte og bruge, lød juryens begrundelse i forbindelse med kåringen.

CEO Villads Sørensen er godt tilfreds med anerkendelsen.

- Det er en stor forløsning at modtage en Danish Design Award. Vi har arbejdet benhårdt på at gøre det nemt for enhver at sætte lyd op, og det er fantastisk at blive anerkendt for vores arbejde, siger han i en pressemeddelelse.

Sowa startede oprindeligt på DTU, hvor studiekammeraterne Villads Sørensen (CEO) og Andreas Ranch (CTO) fik idéen til et iværksætterkursus. Senere har de fået Mads Vraa med om bord.

For tiden forbereder Sowa sig på at sætte deres højttalere til privatbrug fra udgangen af juni.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.283