23948sdkhjf

UV-firma høster udenlandsk pris

I efteråret kunne folkene bag UV Bench, designer Kasper Salto og Thomas Efsen fra UVCbyEfsen, lade sig hylde med en Design Awards uddelt af Bo Bedre.

Men det er ikke kun her til lands, at bænken, der kan desinficere genstande med UV-lys, har oplevet popularitet, og nu har de også høstet internationale priser ved DNA Paris Design Awards.

Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Til den store prisuddeling løb den dansk designede bænk afsted med priser i både "Design for people"- og "Responsible design"-kategorierne.

At hyldesten nu ikke kun kommer fra hjemlige rammer er stort for folkene bag.

- At modtage to priser fra en jury bestående af nogle af Europas mest toneangivende designeksperter er en skøn anerkendelse af vores arbejde. Og så er det jo fedt at udlandet nu også har fået øje på vores måde at nytænke den danske designtradition. Vores mål om at skabe nye produkter og unikke løsninger, der kombinerer det æstetiske med funktionelle desinfektionsløsninger, er et koncept vi kalder ”Designology”. Der er igen tvivl om at vi med UV Bench har skabt noget unikt, der tapper ind i en trend af velfærdsteknologi løsninger, der i høj grad skal tage højde for fremtidige smitteudfordringer, lyder det fra designer Kasper Salto om bænken, der kom til verden under coronapandemien, hvor behovet for hygiejne var større end førhen.

Også den andel halvdel af projektet, Thomas Efsen, er godt tilfreds med kåringen.

-  Vi er naturligvis meget begejstrede over, at vores funktionelle og innovative designsamarbejde nu også får positive anerkendelse uden for Danmarks grænser. Det vidner også om at vi post-corona har fået en ny verdenssituation, hvor prioriteringen af hygiejne udenfor sundhedssektoren er blevet en del af folks bevidsthed. Produkter som UV Bench kan være med til at skabe trygge rammer når vi i fremtiden stadigvæk skal forholde os til øget hygiejne og rengøring – og så er det jo rart at have noget pænt at se på, siger Thomas Efsen i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093