23948sdkhjf

Nye om navne: Ny salgschef til Develco

Solid viden om elektronikbranchen og et gennemgribende netværk i de omkringliggende industrier kendetegner Develcos nye salgschef.
Elektronikvirksomheden Develco A/S i Århus, der primært kendes for sine softwareløsninger inden for produktudvikling, innovation, konsulentservice og produktionshåndtering, har ansat Mogens Durup Nielsen i stillingen som director of sales. Mogens får blandt andet ansvar for det strategiske salg til segmenter inden for trådløs kommunikation, automotive og industri.

Ansættelsen af Mogens Durup Nielsen sker som en del af Develcos konsolidering i elektronikbranchen. I overensstemmelse med virksomhedens strategi sker der i øjeblikket en udvidelse af både medarbejderstab og kundeportefølje. Develco fungerer både som udviklingsafdelingens forlængede arm og ikke mindst som teknologisk sparringspartner for virksomhedens kunder, og netop her indtræder Mogens som vigtigt bindeled mellem teknologispecialisterne og de forretningsansvarlige.

Mogens kommer fra en stilling som R&D manager i Data Respons. Han medbringer mange års erfaring fra elektronikbranchen, hvor han har været ansvarlig for udvikling af produkter og konsulentydelser inden for trådløs kommunikation, tele- og halvlederindustrien. Mogens’ fokus ligger på kundens behov, og hans mål er at sætte sig ind i både tekniske og kommercielle problemstillinger for derigennem at kunne nå frem til den bedst mulige løsning.

Mogens har bestredet flere tillids- og bestyrelsesposter og fungerer endvidere som mentor i Ledernes Hovedorganisation.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078