- Dette er en uhyre vigtig aftale for Kitron med betydeligt potentiale, siger Kitrons koncernchef Jørgen Bredesen og henviser til, at Kongsberg-gruppen for nylig underskrev en stor rammeaftale med det amerikanske militær på levering af våbenstyringssystemet M153 CROWS.
Kitron har indgået aftalen med Kongsbergs datterselskab Kongsberg Protech Systems, og den betyder, at man bliver foretrukken leverandør af elektronik til selskabet.
- Aftalen bliver central i den videre opbygning af vores virksomhed i USA. Vi begynder nu at se resultaterne af det strategiske valg, vi gjorde, da vi åbnede fabrikken i USA i fjor, siger Jørgen Bredesen.
For Kitrons fabrik i Johnstown i USA forventes CROWS-programmet alene at give en årlig omsætning på 60 mio. norske kr. de kommende fem år. Indtægterne afhænger af behov og af de årlige budgetforhandlinger i USA og kan derfor blive både lavere og højere.