23948sdkhjf

Siemens får integrationspris

Siemens Flow Instruments har fået integrationsprisen ”Årets Brobyggerpris 2012”.
Prisen uddeles af Sønderborg kommunes integrationsråd til enkeltpersoner, foreninger, virksomheder og organisationer, som gør en ekstraordinær indsats for at skabe og understøtte mangfoldighed i Sønderborgområdet.

I år går prisen altså til Siemens Flow Instruments i Nordborg for sin ”… helt enestående indsats i forhold til velkomst af internationale kolleger“, som det hedder i kommunens motivation.

Kommunen roser Siemens for at tilbyde internationale medarbejdere danskundervisning i arbejdstiden og etablere et mentorprogram, hvor udenlandske kollegaer får tildelt en dansk mentor for at hjælpe med introduktionen til det lokale Danmark.

I Nordborg er der naturlig glæde over prisen. Administrerende direktør i Siemens Flow Instruments, Michael Lundgaard Thomsen, siger:

- Siemens lever ikke mindst af at sætte dygtige mennesker sammen, bedrive innovation og bryde grænser. I Nordborg har vi medarbejdere fra mange nationaliteter, og vi kan slet ikke klare os uden de mange specialiserede kollegaer. Så vi lægger os særligt i selen for at for at få dem til at trives. Hvad de internationale medarbejdere angår, handler det jo ikke mindst om at få dem og deres familier godt integrerede i lokalmiljøet, så de får en god hverdag. Derfor glæder det mig meget, at Sønderborg Kommune med Brobyggerprisen markerer, at de synes, vi gør et godt stykke arbejde med håndtering af mangfoldighed. For Siemens er god mangfoldighedsledelse en naturlig del af at skabe gode rammer for innovation – forskellighed i alle henseender bidrager til nytænkning, og det vil vi gerne understøtte.

I Siemens i Nordborg er der 37 internationale medarbejdere fra i alt 17 forskellige nationaliteter. I alt har Siemens Flow Instruments godt 200 medarbejdere i Nordborg og yderligere 450 ansatte i resten af verden. Den årlige omsætning er godt 1 mia. kr.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094