23948sdkhjf

Kamstrup vinder DI Prisen

På DIs Topmøde i Royal Arena i København blev DI Prisen tirsdag overrakt til Kamstrup A/S. Skanderborg-virksomheden vinder på en unik overvågningsløsning til vandledninger i jorden, der sparer energi og vand, lyder det i en pressemeddelelse fra DI.

I lyset af klimakrisen sætter DI med DI Prisen 2022 særligt fokus på klimatiltag, og i begrundelsen for udnævnelsen af Kamstrup lyder det, at de er en virksomhed, som har "udviklet produkter eller services, som gør Danmark til et teknologisk klimaforegangsland”.

- Når virksomheder lykkes med at skabe forandringer, skal de have evner og vilje. Men helt centralt i enhver transformation står mod. De tre virksomheder, der er nomineret til DI Prisen 2022 har alle demonstreret, at de har det. At de har både evnerne, viljen og modet til at satse og udvikle et produkt eller en løsning, der gør Danmark til et klima-foregangsland og bidrager til at fremme den grønne omstilling. Men kun én virksomhed kan få prisen og æren, sagde kronprinsessen, Mary, da hun overrakte prisen til Kamstrup.

De to andre nominerede virksomheder til DI Prisen var Stykka A/S for udviklingen af en digital løsning, der gør det muligt at producere cirkulære køkkener til byggebranchen og Topsoe A/S for deres Power-to-X teknologi, der kan omdanne energi fra sol og vind til flydende brændstof med minimal udledning af drivhusgasser.

Kamstrup var nomineret til DI Prisen for at have udviklet en måde at overvåge vandledninger under jorden, der ved hjælp af akustisk og intelligent måling kan identificere lækager.

- Jeg er utrolig glad for prisen. Vores løsning er en akustisk lækagesøgningsfunktion, der er integreret ind i vandmåleren og kombineret med et analysesoftware, der gør, at man kan spore lækager i vandledninger. Vi ser nu, at vores teknologi hjælper vores kunder med at finde lækager – og specielt lækager, som ellers ikke ville være fundet. På den måde sparer de en masse energi og vand, siger senior vice president i Kamstrup, Mads Sckerl.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Sensor-eksperter er landet i nyt marked ved "et sjovt tilfælde": Vi får mere at se til
Elektronikvirksomhed ruster op på trivslen: - Det tærer på kræfterne
Mærsk lægger digitalt prestigeprojekt i graven
En stor bølge af konkurser rammer nu
Ny 3D-print-uddannelse skal hjælpe virksomheder på rette vej
Kina buldrer frem på robotliste - Danmark fortsætter nedturen
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Energy Supply DK
Leder IDAG

Send til en kollega

0.083