23948sdkhjf

Samsungs overskud svækkes af tilbageholdende forbrugere

Den sydkoreanske virksomhed melder om fald i overskud på godt 31 procent grundet tilbageholdende forbrugere

Den sydkoreanske techgigant Samsung Electronics melder om et fald i overskuddet i tredje kvartal på 31,2 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Overskuddet falder som følge af tilbagegang i den globale økonomi, som har ramt efterspørgslen for forbrugerelektronik. Samtidig falder indtjeningen på hukommelseschips, oplyser virksomheden i en meddelelse.

Tilbagegangen er virksomhedens første i tre år, når man sammenligner kvartaler med samme periode året før.

Overskuddet fra juli til september 2022 faldt til 10 billioner koreanske won svarende til 7 milliarder dollar eller knap 52 milliarder danske kroner. I samme periode sidste år var det 15,8 billioner won, oplyser virksomheden.

Samsung Electronics er flagskibet i det enorme Samsung-konglomerat, som er langt det største af de familiekontrollerede koncerner - eller chaebols, som de kaldes - der dominerer sydkoreansk erhvervsliv.

Samsung-konglomeratets sammenlagte omsætning svarer til en femtedel af Sydkoreas bruttonationalprodukt, der er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi.

Sydkorea er den 12. største økonomi globalt.

Helt frem til sommeren i år har techgiganter ellers nydt godt af forbrugernes købelyst, der under pandemien var høj.

Men nu ser verdensøkonomien altså anderledes ud blandt andet på grund af inflation og stigende renter. Den situation er især drevet af Ruslands invasion af Ukraine. Krigen har fået energi- og fødevarepriser til at stige.

- I 2023 forventes efterspørgslen at komme tættere på normalen, men makroøkonomiske usikkerheder forventes at vare ved, lyder det fra Samsung Electronics i en udtalelse ifølge AFP.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Politiet stopper efterforskning af IT-gigant i diktatur-sag
Robotfirma indgår aftale på 60 millioner med IT-sværvægter
Apple hjemtager mikrochip-produktion efter global krise
Terma udvider direktionen med ny Executive Vice President
Unge fik prøvet robotter i praksis
Der sælges færre smartphones på verdensplan
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Energy Supply DK
Leder IDAG

Send til en kollega

0.094