23948sdkhjf

Sensor-eksperter er landet i nyt marked ved "et sjovt tilfælde": Vi får mere at se til

I Aarhus Kommune har Teknik og Miljø besluttet sig for, at de vil have flere ude på cykelstierne i de kolde vintermåneder, hvor mange ellers dropper den tohjulede.

Det faktum er i Electronic Supply-øjemed i virkeligheden ikke særligt spændende - men det er metoden, hvorpå de gør det.

For gennem en SMS-service kan borgerne få meldinger om forholdene på en række cykelstier rundt om i kommunen, og servicen og de sensorer, der indsamler dataen, kommer fra den aalborgensiske sensorvirksomhed Sensade.

Sensade har hidtil baseret deres forretning på parkeringssensorer, hvor folk ved hjælp af en app har kunnet finde ledige parkeringspladser og ladestationer, og det aarhusianske cykelsti-samarbejde kom da også i stand ved lidt af et tilfælde, kan direktør Jens Bredkjær Korshøj fortælle.

Fakta om servicen

  • Sensorerne måler vejtemperaturerne i asfalten på seks udvalgte cykelruter i Aarhus Kommune.
  • Der er samlet 40 sensorer på de seks ruter.
  • Borgere kan tilmelde sig og få en SMS om stiens temperatur fra morgenstunden. En SMS kan blandt andet lyde: "Det er koldt i dag, men cykelstierne er gode, og luften er frisk! Tag cyklen og få en sund start på dagen! Husk, du skal altid køre efter forholdene."

Kilde: Aarhus Kommune

- Vi snakkede med Aarhus Kommune om parkeringssensorer, men så spurgte de os, om vi kunne måle temperaturer. Og det kunne vi, så det var lidt et sjovt tilfælde, siger Jens Bredkjær Korshøj.

Det sjove tilfælde består i, at selvom Sensade hidtil har satset på parkeringssensorer, så havde de også en indbygget temperaturmåler i deres sensorer. Det "krævede lidt kalibrering" af temperaturmåleren, men så kunne de ellers tages i brug på de aarhusianske cykelstier og give pendlere nyttig information om vejr- og vejforhold, inden de hopper på jernhesten.

Ser stort potentiale

Aarhus Kommune kører i første omgang med SMS-meldingerne som et pilotprojekt henover vinteren. Der er kun tale om 40 sensorer, og derfor er det ikke nogen kæmpeordre.

- Det har været en relativt lille ordre. Vi har flere tusinde sensorer ude, så 40 er ikke så meget, siger Jens Bredkjær Korshøj.

Alligevel ser han stort potentiale for denne del af forretningen fremover, selvom muligheden først og fremmest opstod ved et tilfælde.

- Det betyder, at vi kommer til at få mere at se til og kommer til at give os en ny kundegruppe. Det bliver helt sikkert planen at gå efter mere af det her, siger Jens Bredkjær Korshøj.

På trods af de nye muligheder på cykelstierne understreger direktøren, at de også fortsat vil holde fast i parkeringssensorerne.

- Vores strategi er at tilbyde så meget, som vi kan, indenfor sensorer, og der er generelt mange uudnyttede potentialer i IoT og Smart City, siger Jens Bredkjær Korshøj.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Kaotisk 2023-start i elektronikbranchen: Fyringer og konkurser på stribe - og et enkelt lyspunkt
Universal Robots: Ny EU-aftale fremtidssikrer den danske robotindustri
Droneleverancer skal effektivisere havvind
24 job reddet på sønderjysk køleskabsfabrik
Dronevirksomhed er gået konkurs
UV-virksomhed får endnu en hæder
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Energy Supply DK
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.078