23948sdkhjf

Nyt i Aquaturu-konkurs: Hiver Toke Reedtz i retten

For godt en måned siden blev Waturu-datterselskabet Aquaturu erklæret konkurs, og nu er der nyt i sagen.

I en cirkulæreskrivelse fra kurator i konkursboet, Andreas Kærsgaard Mylin, lyder det, at selskabet tilbage i august blev taget under tvangsopløsning af Erhvervsstyrelsen, idet selskabet ikke havde indleveret årsrapport for regnskabsåret 2021.

Da likvidatoren ikke fandt, at tvangsopløsningen ville kunne give fuld dækning til kreditorerne, blev der 31. oktober indgivet konkursbegæring.

Siden da har det været kurators opgave at "undersøge selskabet forhold, herunder rette henvendelse til selskabets tidligere ledelse med henblik på afklaring af selskabets forhold".

Den opgave er mildest talt ikke gået efter planen, for det lader til, at den tidligere direktør i foretagendet, Toke Reedtz, er gået under jorden. Og det får nu konsekvenser, lyder det i cirkulæreskrivelsen.

"Da selskabets tidligere direktør ikke har foretaget besvarelse af konkursboets henvendelser, har konkursboet anmodet Sø- og Handelsretten om at indkalde den tidligere direktør til vidneafhøring i Sø- og Handelsretten," lyder det i cirkulæreskrivelsen.

Sø- og Handelsretten har efter udsendelsen af cirkulæreskrivelsen foretaget berammelse af vidneafhøringen af Toke Reedtz til starten af 2023.

I cirkulæreskrivelsen lyder det videre, at der nærmest ikke er nogle aktiver i selskabet. Det eneste mulige aktiv er en påhængsvogn af mærket UNSINN, som man for tiden undersøger om udgør en værdi for konkursboet.

Det fremgår yderligere, at der for indeværende er anmeldt krav for mere end 2 millioner kroner.

Electronic Supply har uden held forsøgt at få en kommentar fra Toke Reedtz.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11