23948sdkhjf

Elektronik-producent holder fast i dansk produktion: "En unik fordel"

På det tætpakkede fabriksgulv i den næsten 20.000 kvadratmeter store fabrik i Benløse lige uden for Ringsted har Schneider Electric siden 2000 udviklet og produceret el-installationsmateriel  til hele den danske elbranche.

Blandt andet produceres der årligt mere end 10 millioner komponenter til den klassiske Lauritz Knudsen FUGA-serie, der er blandt de mest populære afbrydere herhjemme.

Ifølge fabriksdirektør Mogens Auchenberg er der stor værdi i at producere størstedelen af Lauritz Knudsen-produkterne lokalt frem for uden for landets grænser:

- Ved at have vores produktion i Ringsted, som delvist forsyner vores danske og nordiske markeder med blandt andet FUGA-afbryderne, har vi en langt større autonomi over produktionen, end hvis vi var afhængige af en udenlandsk produktion. Det betyder, at vi selv har 100 procent føling med kvalitet og forsyningssikkerhed, siger Mogens Auchenberg i en pressemeddelelse.

Forsyningssikkerhed og kort til kunderne

Fabrikken, der beskæftiger omkring 250 ansatte, drives med en høj automatiseringsgrad og en række produktionsområder, der tilsammen sikrer høj kvalitet og effektivitet. Ifølge Mogens Auchenberg er det dog langt fra de eneste grunde til fabrikkens store værdi. Han peger blandt andet på, at fabrikken er meget fleksibel i forhold til at kunne omstille produktionen til det, der er behov for i markedet her og nu.

- Under corona var det en unik fordel, at vi med vores store kendskab til markedet og den lokale fabrik kunne omstille vores produktion fra dag til dag. Alle manglede produkter og materialer, og derfor tilpassede vi vores produktion til at producere de produkter, der var størst behov for. Det skabte en endnu tættere tilknytning til vores kunder, siger Mogens Auchenberg.

Han nævner også den høje forsyningssikkerhed som et direkte resultat af den lokale produktion.

- Med fuld autonomi over vores egen produktion, og kunderne inden for maksimum fem timers kørsel, sikrer vi en unik forsyningssikkerhed og meget korte leveringstider. Det betyder, at vi og mange af vores kunder ikke har været ramt af forsyningsproblemer i lige så høj grad, som det desværre har været tilfældet for mange andre virksomheder. I hele fabrikkens levetid er der produceret flere end 32.000.000 LK FUGA-produkter, så landets elbranche kan vide sig sikker på, at de ikke løber tør for FUGA-komponenter, fortæller Mogens Auchenberg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078