23948sdkhjf

Philips fyrer yderligere 6000 efter tilbagekaldelse af giftigt produkt

Det er blot tre måneder siden, at virksomheden sagde, den ville fyre 4000 ansatte verden over

Philips nedlægger 6000 stillinger verden over.

Det sker som følge af en omfattende tilbagekaldelse af søvnrespiratorer.

Det skriver sundhedsteknologi- og forbrugerelektronikvirksomheden mandag i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

- 2022 har været et meget svært år for Philips og vores interessenter, siger administrerende direktør Roy Jakobs i pressemeddelelsen.

Fyringsrunden kommer blot tre måneder efter, at Philips offentliggjorde, at man vil nedlægge 4000 stillinger.

De mange fyringer skyldes hovedsageligt en tilbagekaldelse af respiratorer til at afhjælpe søvnapnø. Tilbagekaldelsen begyndte i 2021.

Produktet kan risikere at være giftigt og endda kræftfremkaldende ifølge AFP.

Den Amsterdam-baserede virksomhed kunne mandag desuden fortælle, at resultatet for 2022 endte på minus 1,6 milliarder euro.

Det svarer til omkring 12 milliarder kroner.

Halvdelen af de netop annoncerede fyringer kommer til at ske i 2023.

Ifølge Roy Jakobs vil virksomheden nu fokusere på at styrke patientsikkerheden og kvalitetskontrollen samt at gøre processen med tilbagekaldelsen færdig.

Philips har nu produceret erstatninger for 90 procent af de fejlbarlige respiratorer.

Roy Jakobs fortalte AFP i december, at de tilbagekaldte produkter er inden for sikkerhedsgrænsen, men at en endelig dom afventes af de globale regulatorer.

Virksomheden er ifølge mediet NL Times stadig i dialog med USA's føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA, om at komme tilbage på markedet for behandling af søvnapnø.

Philips-aktien er faldet med næsten 50 procent det seneste år.

Mandag morgen handles aktien til 15,6 euro.

Udmeldingen kommer efter andre fyringsrunder i nogle af verdens største techselskaber.

Både Googles moderselskab, Alphabet, Amazon, Facebook-ejer Meta samt Microsoft har i de seneste måneder tilsammen afskediget tusindvis af medarbejdere.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Vækstkomet tilbyder alle ansatte medejerskab: - Jeg håber, alle medarbejdere bliver millionærer
Gomspace får flere millioner for ESA-ordre
IoT-folk har ændret forretningsmodellen: - Vi lægger hånden på kogepladen
Ugens rokader: Nye ansigter hos Demant, GN og RTX
Fremgang til Danish Aerospace Company efter kommerciel rum-succes
Verdens første 3D-printede raket er blevet sendt afsted
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Energy Supply DK
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.469