23948sdkhjf

KK Wind Solutions får 600 ekstra kolleger efter opkøb

I august i fjor kunne vi fortælle, at Vestas havde solgt koncernens konverter- og styringsforretning til den midtjyske producent af vindmøllestyresystemer KK Wind Solutions.

Nu er handlen så endeligt gået igennem, og det betyder, at de i alt 600 ansatte på de tre fabrikker i Indien, Kina og Danmark har fået ny arbejdsgiver.

Det skriver Vestas i en pressemeddelelse.

Med i aftalen hører også et eksklusivt partnerskab mellem de to vind-virksomheder, hvor KK Wind Solutions vil være fast leverandør af konvertere og styresystemer til den danske vindmøllegigant.

Det er ligeledes aftalt, at der til partnerskabet vil høre en række 'service-aftaler', der løbende skal sikre at forretningen kan integreres i KK Wind Solutions uden at vigtig viden går tabt.

For Mauricio Quintana, CEO i KK Wind Solutions, er tilføjelsen af Vestas' konverter- og styringsforretning og de mange nye kolleger en gevinst for virksomheden.

- Vores folk er vores mest vigtige aktiv. Deres ekspertise og dedikation er nødvendig for at accelerere omstillingen til grøn energi, og vi glæder os til at byde velkommen til vores nye kolleger, hvis kompetencer og viden vil hjælpe os til at videreudvikle industriens forsyningskæder, siger Mauricio Quintana i pressemeddelelsen.

KK Wind Solutions holder til i Ikast. De har siden 2019 været ejet af A.P. Møller Holding.

Siden da har de gennemført en lang række opkøb, hvoraf købet af Vestas' konverter-forretning blot er det seneste i rækken. Inden da har de blandt andet overtaget Gram & Juhl i Vojens, PCH Engineering i Hørsholm og tyske ConverterTec.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Sackit rammer trecifret toplinje, men overskuddet er på skrump
Meew er gået konkurs
Sønderjyder vil indtage USA: - Vi er mere end fortrøstningsfulde
28 millioner kroner til stor forskningssatsning i droner
Lys-virksomhed henter ny CEO
Lemvig-virksomhed åbner ny fabrik i Kina: - Vi må ikke tøve
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Energy Supply DK
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.094