Lovindgreb mod dårlige betalere
Et nyt lovforslag skal hjælpe de små virksomheder i kampen mod store virksomheder, der trækker betalingerne i langdrag.
Modelfoto/Colourbox.
Det er i hvert fald sigtet med det lovforslag, justitsminister Morten Bødskov fremsætter til behandling i Folketinget tirsdag.
Ifølge lovforslaget må betalingsfristen mellem to erhvervsdrivende ikke længere overskride 60 dage, ligesom den aftalte betalingsfrist for offentlige myndigheder som udgangspunkt begrænses til højst 30 dage.
De små har en pistol for panden
Der er dog et enkelt ”men” eller to i lovteksten, som åbner op for, at betalingsfristen alligevel udsættes:
”Dette gælder dog ikke, hvis fordringshaver udtrykkeligt har godkendt en længere betalingsfrist, og betalingsfristen ikke er urimelig over for fordringshaver.”
Og netop denne undtagelse vækker skuffelse hos blandt andre Håndværksrådet, som har rejst spørgsmål til lovforslaget over for justitsminister Morten Bødskov.
- En lille virksomhed står jo med pistolen for panden, hvis meldingen er: Vil du være leverandør, skal vi indgå en aftale om 90 dages kredit, siger Jeppe Rosenmejer, chefkonsulent i Håndværksrådet med 20.000 mindre medlemsvirksomheder, til epn.dk.
Uhørt at hindre aftaleretten
Lovforslaget følger Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011, som Europaparlamentsmedlem Jens Rohde har kæmpet indædt for at få indført.
Jens Rohde selv understreger dog, at loven ikke kan strammes yderligere end i det nuværende udkast.
- Da krisen indtraf, sendte virksomheder uden videre breve ud til leverandører med besked om, at betalingsfristen blev forlænget til 90 dage. Det vil de nye regler forhindre. Men det vil være uhørt at gribe ind i aftaleretten mellem to private aktører, siger Jens Rohde i dag til epn.dk.
