Topsils nettoomsætning udgjorde 62,6 mio. kr. i tredje kvartal mod 86,1 mio. kr. i samme periode sidste år, svarende til et fald på 27 procent. For de første tre kvartaler af 2012 faldt omsætningen med 23 procent.
- Faldet i omsætning ligger inden for de allerede udmeldte forventninger til året og skyldes i al væsentlighed lavere efterspørgsel hos de store kontraktkunder, skriver Topsil i sit kvartalsregnskab.
Topsils driftsresultat (EBITDA) endte med et underskud på 1,6 mio. kr. i år mod et plus på 5,5 mio. kr. i tredje kvartal 2011.
Topsil forventer uændret en omsætning på i niveauet 260-280 mio. kr. i hele 2012 og et EBITDA på 5-15 mio. kr.