I fremstillingsindustrien er forventningerne, at aktiviteten vil være stort set uændret i de kommende måneder. Det viser Danmarks Statistiks konjunkturindikator.
Svag efterspørgsel- Den fortsat matte erhvervstillid afspejler de trange tider, som dansk erhvervsliv befinder sig i, forklarer økonomisk konsulent Lasse Bank fra DI.
Baggrunden for de trange tider er, at virksomhederne er tynget af den svage efterspørgsel på både det danske og de internationale markeder.
- Den svage vækst på især de europæiske markeder og det afdæmpede danske privatforbrug er med til at lægge en dæmper på efterspørgselen, konstaterer Lasse Bank.
Han ser ingen udsigt til snarlig vending i økonomien før i 2013, hvor der er udsigt til en svag fremgang.