23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til elektronikindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge.
Adept Technology Denmark A/S
Michael Willard Schradle er indtrådt i bestyrelsen hos Adept Technology Denmark A/S i stedet for Lisa Cummins (kilde: BIQ.dk).

Adept Technology er leverandør af robotkomponenter til fødevareindustrien.

Aktieselskabet Coferro
Jens Christian Stilov er udtrådt af bestyrelsen hos Aktieselskabet Coferro (kilde: Børsen).

Aktieselskabet Coferro er en handelsvirksomhed, der blandt andet sælger kabler til databranchen, AV-branchen og til industrien.

CenSec
Klaus Bolving er pr. 1. januar blevet ansat som administrerende direktør for CenSec.

CenSec er en industriklynge og et netværkscenter for små og mellemstore virksomheder, som er eller ønsker at blive leverandører til forsvars-, sikkerheds- og/eller rumindustrien.

Danzafe A/S
Henrik Frithiof Nielsen er blevet ansat som administrerende direktør hos Danzafe A/S. Han kommer fra en stilling som CEO hos Manner Metal. Samtidig er Bent Nielsen blevet ansat som regnskabschef og Bjarke Ibsen som indkøbs- og logistikchef.

Danzafe A/S er grossistvirksomhed inden for blandt andet adgangskontrolsystemer, låsesystemer, beslag og nøglebokse.

Fujitsu A/S
Christian Jul Jensen er blevet ansat som kanalchef hos Fujitsu A/S, hvor han skal overtage ansvaret for salg af pc’er, servere og storage-produkter via kanalen.

Gorenje Group Nordic
Ziga Debeljak, Slovenien, Branko Apat, Slovenien, Peter Groznik, Slovenien, Marko Mrzel, Slovenien, og Klemen Preseren, Slovenien, er indtrådt i bestyrelsen hos Gorenje Group Nordic i stedet for Marko Sefer, Slovenien, Polonca Bobinac, Slovenien, og Iztok Pustaticnik, Slovenien. Ziga Debeljak er samtidig blevet valgt som bestyrelsesformand (kilde: Børsen).

Hewlett-Packard
Morten Illum er udnævnt til chef for Hewlett-Packard’s netværksaktiviteter i Fjernøsten. Han kommer senest fra en stilling som director for enterprise networking i Vesteuropa. og Østeuropa.

Samtidig er Henricus Paulus Quirinus Maria Daniels, Holland, indtrådt i selskabets bestyrelse (kilde: Børsen).

Philips Danmark
Lene Knudsen er indtrådt i bestyrelsen hos Philips Danmark i stedet for Ole Willars Villarsen (kilde: Børsen).

Powersense A/S
Lars Hansen er fratrådt som direktør hos Powersense A/S (kilde: BIQ.dk).

PowerSense producerer optisk sensor teknologi, der kan modernisere elnettet.

Rockwell Automation
Morten Møller er blevet ansat som business development manager, Oil & Gas hos Rockwell Automation (kilde: Børsen).

Rockwell Automation A/S er leverandør af automationsløsninger.

Tomra System
Bettina Jarlhelt er udtrådt af bestyrelsen hos Tomra System.

Tomra System er en norsk koncern, der producerer retursystemer til detailhandelen.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094