Data Respons ASA har indgået kontrakt med en kunde inden for medicinaludstyr. Kontrakten er på 22 mio. norske kroner, og den er en udvidelse af eksisterende leverancer, som vil blive leveret i løbet af de kommende år.
Aftalen omfatter avancerede dataløsninger og produkter (embedded computer solutions), som integreres i kundens slutprodukter.
- Vores kunde ønsker en strategisk partner gennem hele livscyklussen, fra de tidlige udviklingstrin til løbende volumenleverancer, siger koncernchef i Data Respons, Kenneth Ragnvaldsen.