23948sdkhjf

Solidt plus til Bang & Olufsen Medicom

Medico-selskabet har haft underskud siden 2006, men 2012 blev skelsættende med et overskud på 4 mio. kr.
Morten Nielsen satte sig i direktørstolen for Struer-virksomheden i 2011 og har på kort tid formået at vende mange års minus til plus. I 2012 kan medico-virksomheden således præsentere et resultat på 4 mio. kr. og en omsætningsfremgang på næsten 15 pct. Det skriver Børsen.

Morten Nielsen forklarer succesen med, at han har sporet virksomheden i en ny retning, hvor udvikling og produktion af egne produkter er skåret væk og solgt fra.

- Vi er gået fra at være et produktfirma til at være en innovationsvirksomhed med tungt fokus på konsulentydelser. Det betyder, at vi ikke længere laver egne devices, som vi skal markedsføre, men kun udvikler produkter for og i samarbejde med vores kunder, siger den adm. direktør til avisen.

Medico-selskabet, der er delvist ejet af Bang & Olufsen Koncernen, fokuserer i dag på udvikling af inhalatorer og injektorer. I 2013 venter virksomheden at vokse yderligere på både top og bundlinje og ifølge direktøren vil omsætningen nærme sig 90 mio. kr. og overskuddet 5-6 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079