23948sdkhjf
Del siden
Job

Account Manager Industri

ACCOUNT MANAGER INDUSTRI Wieland søger en teknisk stærk Account Manager, med højt energi niveau, stærk kundefokus og øje for detaljen til distrikt Jylland / Fyn.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Sjælland Køge Kommune

Med udgangspunkt i dit hjemmekontor, bliver du ansvarlig for markedet i Jylland/Fyn. Sammen med resten af salgsteamet øger du tilstedeværelsen hos eksisterende og nye potentielle kunder.
Dit primære ansvar vil være at opbygge, udvikle og vedligeholde en eksisterende kundeplatform. Dine kunder er hovedsageligt virksomheder, der driver industriel automatisering, maskinproduktion og OEM.
Som Account Manager bliver du ansvarlig for hele salgsprocessen – fra første kontakt til nye kunder, til mersalg og pleje af eksisterende kunder.
 
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
* Planlægge og gennemføre opsøgende og vedligeholdende projektsalg, pipelinestyring og kundebesøg
* Bearbejdning af projekter og udkast til løsningsforslag hos Industrikunderne
* Udarbejde og løbende opdatere Account planer for kundeforløb 
* Gennemføre produktpræsentationer og undervisning af kunderne
* Løbende struktureret kundeopfølgning og kundepleje
* Udarbejdelse af- og opfølgning på budgetter
* Løbende rapportering i CRM systemet omkring pipeline, projekt portefølje, resultater og budget
* Deltagelse på messer i ind- og udland.
* Udarbejdelse af tilbud samt indgåelse af samarbejdsaftaler
* Teknisk rådgivning og support
* Stå for budgetplanlægning og opfølgning på salgs forecast
* Træne og rådgive eksisterende kunder
Du kommer til at rapportere direkte til Salgsdirektøren og vil begynde med en grundig introduktion til produktsortiment, kolleger og primære kunder. Dette så du ved præcis, hvad der skal til for at få succes i jobbet.
Foruden sparringen med din chef og kollegaer, får du god mulighed for at arbejde tæt sammen med vores engelsktalende interne personale og produktspecialister, i Tyskland.

For den rigtige person, er der tale om et job med stor fleksibilitet, frihedsgrader og råderum til at skabe ekstraordinære salgsresultater.
 
Hvem er du?
Vi tænker at du har min 5 års erfaring med teknisk / komplekst salg til B2B inden for Industri, Automatisering og Maskinsikkerhed.
Vigtigst er det, at du brænder for industrielektronik, mennesker, rådgivning og salg.
Du har en stærk interesse i at udføre bæredygtig forretning og skabe langvarige kundeforhold baseret på tillid.
 
Derudover, forventer vi at du:
har en god forretningsforståelse og evner at tænke løsningsorienteret
er selvmotiverende og sætter en stolthed i dit arbejde
er drivende og målrettet, med stærk tro på egne evner
er struktureret med gode kommunikationsevner i tale såvel som på skrift
er i besiddelse at et højt aktivitetsniveau og god humor
Vigtigst er det, at du har en solid teknisk forståelse, som du evner at omsætte til brugbare løsninger for kunderne.
 
Uddannelse:
Relevant uddannelse med en baggrund inden for industriel netværksteknologi og maskinsikkerhed.
 
Egenskaber:
Du er som person udadvendt, vedholdende, salgs- og resultatorienteret og struktureret i dit arbejde. Du har endvidere empati og et godt humør. Du er målrettet og brænder for salg og trives blandt kunder på flere niveauer. Du har en rigtig god forretningsforståelse og erfaring med teknisk salg, og ikke mindst elsker du det ”kick” det giver, når svære ting lykkes, og ordren er i hus.
 
Erhvervserfaring:
Du har flere års erfaring med komponent- og/eller løsningssalg inden for Industri branchen, enten fra en producent, grossist, rådgiver eller anden handelsvirksomhed.
 
Sprogkundskaber:
Flydende dansk og engelsk i skrift og tale.
 
IT kundskaber:
Erfaring med MS Office Pakken, samt med et eller flere CRM systemer.
 
Løn:
Gode løn- og ansættelsesforhold der modsvarer dine kvalifikationer og erfaring og indeholder bl.a. pensionsordning og sundhedsforsikring, samt firmabil med videre.
 
Du tilbydes:
Et job i en markedsledende virksomhed inden for stikbare installationer. Et job i en virksomhed som investerer i produktudvikling for til stadighed at være den førende producent og leverandør inden for sit felt. Gode udviklingsmuligheder både nationalt og internationalt.
 
Wieland Electric er en mellemstor familievirksomhed inden for el- og elektronikbranchen med base i Bamberg. Siden vores grundlæggelse i 1910 har vi været blandt pionererne inden for elektrisk forbindelsesteknologi. I dag er vi førende på verdensmarkedet for stikbare installationer i funktionelle bygninger. Men vores produkter og løsninger bruges ikke kun i bygninger. Vi udvikler innovative koncepter inden for elektrisk forbindelsesteknologi til industrien samt sikkerhedssystemer.
 
Klemmen, som det hele begyndte med, blev opfundet af Fritz Wieland i 1925, og med den blev der skrevet historie. Grundlæggeren af vores virksomhed skabte den første sikre elektriske forbindelse, der virkelig fortjente sit navn. Og fordi vi ikke har hvilet på hans succes, har vi været en pioner på dette område lige siden. I dag imponerer vi med et bredt udvalg af elektriske og elektroniske komponenter og løsninger, som frem for alt er én ting: nemme, sikre og fleksible!
 
Vi er meget loyale over for vores hovedkvarter i Bamberg, Tyskland. Men da vores kunder er placeret over hele verden, er vi det også. Mere end 1700 Wieland-pionerer arbejder for dig - i vores hovedkvarter og i 14 datterselskaber verden over. Selv de fjerneste hjørner af kloden er ikke for langt væk for os, når du har brug for os lige der. Størstedelen af vores produkter fremstilles i Bamberg og andre i Tjekkiet.
De uafhængige datterselskaber Wieland Electric og STOCKO Contact er aktive under Wieland Holding-strukturen. Datterselskabernes innovative potentiale er samlet i Wieland Holding og multipliceret til banebrydende udviklinger. Wieland Holding GmbH - aktiv internationalt, succesfuld over hele verden!
 
Læs mere på: www.wieland-electric.com

Wieland Electric A/S
Truckvej 5
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark

Kontaktperson

KC
Kenneth Cronberg
Adm. Direktør Kenneth
+45 70266635 Kenneth.Cronberg@wieland-electric.com

Arbejdssted

Wieland Electric A/S
Truckvej 5
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Se link til højre.

Søg job

Send til en kollega

0.046