23948sdkhjf
Del siden
Job

Strategisk Forretningsudvikler

Er du klar til at sætte turbo på den grønne omstilling i Aabenraa Kommune og være en drivende kraft i udnyttelsen af de synergier og potentialer, der opstår i tilknytning til massive investeringer i blandt andet to PtX-anlæg? Så er du måske den nye strategiske forretningsudvikler i Aabenraa Kommune.

Ansøgningsfrist
2. juni 2024
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Har du drømt om at gøre en forskel i forhold til den grønne omstilling, hvor det afgørende ikke er profit men ønsket om at skabe det gode liv både nu og for fremtidige generationer. Så læs videre.

Aabenraa Kommune vil fastholde det momentum, der med blandt andet etableringen af to PtX-anlæg og Nordeuropas største solcelleanlæg er skabt. Derfor er det besluttet at oprette en stilling som strategisk forretningsudvikler, en Strategic Business Developer (SBD).

Det er en helt særlig og ny stilling, hvor du kommer til at spille en central rolle i udnyttelsen af de potentialer og synergier, udviklingen skal trække med sig i form af øget beskæftigelse, bosætning og økonomisk vækst.

Du får en udadvendt og opsøgende rolle i forhold til de mange potentielle investorer, der er afgørende for den grønne omstilling. Med en central placering i organisationen, får du mulighed for at levere resultater gennem samspil og trække på en række værdifulde kompetencer, der vil være vigtige i de dialoger du skal have med erhvervslivet.

Du kommer med en kommerciel forretningsorienteret baggrund og indstilling samt erfaring med at opdyrke nye forretningsområder. Du har muligvis erfaring med og indsigt i forsynings- eller infrastruktursektoren med et særligt fokus på den grønne omstilling og forståelse for at arbejde i store organisationer med høj kompleksitet. Flair for – og gerne erfaring med - at samarbejde med investorer og udvikle positive investormiljøer vil tillige være en klar fordel.

Du bliver centralt placeret i organisationen med direkte adgang til kommunaldirektøren og mulighed for at arbejde sammen med de man ge nøglemedarbejdere, der har vigtige opgaver i kommunens prioritering af at være på forkant med den grønne omstilling. Læs den fulde job- og personprofil, hvor stillingen og de ønskede kvalifikationer og kompetencer er nærmere beskrevet.

Aabenraa Kommune
6200 Aabenraa
Danmark

Sådan ansøger du

Yderligere oplysninger om stillingen fås  ved henvendelse til kommunaldirektør Tom Ahmt på tlf. 2899 3111 / ahmt@aabenraa.dk eller partner i Genitor Christian Roslev på tlf. 2520 1505 eller chro@genitor.dk.

Søg job

Send til en kollega

0.049