23948sdkhjf
Del siden
Job

Projektleder til luftledninger

DELPRO er inde i en meget positiv udvikling og har brug for dig, der kan sikre en effektiv eksekvering af vores højspændingsprojekter – naturligvis med fokus på den høje kvalitet.  

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Til afdelingen for Luftledninger under Facility Management søger vi en engageret og proaktiv projektleder, der kan sikre kvalitet og rettidig levering i vores kundeprojekter. 

I Facility Management arbejder vi målrettet med drift og vedligehold af højspændingsanlæg. Teamet består af en bred vifte af håndværkere, der foruden montører og teknikere også tæller gartnere, skovarbejdere, tømrer, vicevært, rengøringsassistenter, smede og mekanikere, der løser spændende opgaver inden for vedligeholdelse og service.

Om jobbet 

Som projektleder får du ansvar for at lede og drive kundeprojekter fra start til slut. Opgaverne vil spænde bredt – fra mindre serviceopgaver til større projekter, så det er vigtigt, at du trives med begge dele.  

Gennem løbende opfølgning, koordinering af ressourcer og grundig dokumentation sikrer du, at projekter leveres til tiden, inden for budget og med den aftalte kvalitet. Du anvender moderne digitale projektmodeller og rapporteringsværktøjer og opbygger stærke relationer til kunder, kolleger og øvrige interessenter – med fokus på samarbejde og høj kundetilfredshed. 

Din profil  

Det vigtigste i denne stilling er dine kompetencer inden for projektledelse, hvor du selvstændigt evner at drive projekter med overblik og ansvar. Det er en fordel, hvis du har el-teknisk forståelse, men det er ikke et krav.  

Derudover lægger vi vægt på, at du: 

  • Har interesse for højspænding  
  • Har økonomisk forståelse og erfaring med budgettering 
  • Har kendskab til myndighedskrav og dokumentation 
  • Har god forståelse for kontrakter og aftalegrundlag 
  • Behersker IT-værktøjer og kan kommunikere klart på dansk og engelsk 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en stærk vækstvirksomhed, hvor du i samarbejde med dygtige kolleger varetager vigtige opgaver inden for samfundskritisk infrastruktur og grøn omstilling. Du får en hverdag præget af stor handlefrihed, høj faglighed, en uformel tone og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. 

Klar til at komme #medpåDELPROholdet?

 Vi indkalder løbende til samtale, så vent ikke med at ansøge. 

DELPRO A/S
6580 Vamdrup
Danmark

Sådan ansøger du

Har du spørgsmål til stillingen, så er Projektleder Kevin Michael Skov klar til en uformel snak på tlf. +45 42 13 11 53.  

Søg job

Send til en kollega

0.047