23948sdkhjf

Onlinekurser er også for børn – her er et par eksempler

Personlig udvikling er noget af det, vi stimuleres af. Der findes ikke noget bedre end at lære noget nyt, således at man er i stand til at gøre noget, man ikke kunne før.

Onlinekurser er i årenes løb blevet mere og mere populære, og det er ikke uden grund.

For det bliver næsten ikke nemmere at lære nye ting, når du samtidig kan være hjemme i din egen bolig. Og det er ikke kun voksne, der kan nyde godt af onlinekurser, for der findes også en hel del af dem for de mindste. Weteach.dk er nogle af dem, der går forrest, når det gælder onlinekurser for børn. I artiklen her vil vi give dig et par eksempler på onlinekurser for børn, så du kan blive inspireret.

Tegnekursus
Børn udtrykker sig på mange måder. En af dem er ved at tegne. At tegne er både sjovt, kreativt og en måde at udtrykke sine følelser på, hvis man giver det et forsøg. Mange opgiver dog, fordi de ikke synes, de er gode nok. Dog er der nogle få grundregler, man skal lære for at mestre kunsten at tegne. Dem kan dit barn lære på et tegnekursus.

Gennem enkle og sjove videoer vil underviseren gøre sit bedste for, at børnene får så meget ud af undervisningen som muligt, så de ikke taber koncentrationen. Vil dit barn lære at tegne, så er dette tegnekursus for børn perfekt. Den anbefalede alder er 6 til 13 år.

Programmering
I den anden ende af skalaen kommer programmering. Har dit barn har lyst til at lære, hvordan man programmerer sit helt eget computerspil? Så kan et onlinekursus i programmering måske være noget. Der er ingen krav til erfaring. Dog er der en minimumsalder på 10 år.

På kurset starter I helt fra bunden, og underviseren sørger for, at dit barn får udviklet sine programmeringsfærdigheder i et roligt tempo. Det gode ved et onlinekursus er, at man altid kan se videoen igen for at få det hele med.

Efter endt kursus er dit barn i stand til at kunne tage andre kurser, eksempelvis appudvikling eller hjemmesideopbygning, hvilket er godt at kunne.

Sovekursus
Ja, du læste rigtigt. Et sovekursus burde ikke være nødvendigt, men i virkeligheden er det et faktum, at børn ikke altid vil sove, når det er blevet sengetid.

I kurset gennemgår I bl.a. ”barnets personlighed”, ”søvnens ABC”, ”mental forberedelse” og ”lær dit barn at sove”. Alt sammen områder, der er vitale for, at dine børn kan få en god nattesøvn og gode lure om dagen. Du vil få gode teknikker, redskaber og forskellige øvelser, der vil hjælpe dig med at få dit barn til at sove.

Det er enormt vigtigt, at børn får den mængde søvn, de har behov for. Desværre er der mange danske børn, der sover for lidt – og det vil søvnkurset lave om på. Når børn sover, så udskilles et væksthormon, der er nødvendig for en sund vækst. Dernæst bearbejder de dagens oplevelser, og de brugbare oplevelser lagres i hukommelsen.

Til sidst styrkes deres immunforsvar, ligesom deres celler genopbygges. Derfor er en god nats søvn alfa og omega for børnene. Skal dit barn have mest muligt ud af kurserne, er denne artikel guld værd.

God lærelyst!

 

Send til en kollega

0.047