23948sdkhjf

Fakta om udbudet

Offentliggjort
20.06.2013
Udbudstype
Offentligt udbud

Bestilling af materiale

Addresse
www.hjoerring.dk/Erhverv/Indkoeb-Udbud-Licitationer/Aktuelle-udbud-og-licitationer.aspx

Udbyder

Hjørring Kommune

Om- og tilbygning af Centralkøkkenet på M. P. Kofoeds Vej i Hjørring


Hjørring Kommune

Hjørring Kommune udbyder herved i offentlig licitation i fagentrepriser om- og tilbygning af Centralkøkkenet på M. P. Kofoeds Vej i Hjørring.

Bygherre: Hjørring Kommune, Team Kommunale Bygninger, Jørgen Fibigersgade 20, 9850 Hirtshals
Ny adresse fra 1. august 2013: Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring

Udførelsessted: M. P. Kofoeds Vej 1, 9800 Hjørring

Projekt: Det eksisterende Centralkøkken er på ca. 1.150 m² og opført i 1985. Der forventes nedrevet ca. 150 m² og opført tilbygninger på ca. 788 m² i passivhusstandard. Adgangsveje skal udvides, og der skal anlægges flere parkeringspladser.

Udvidelsen af Centralkøkkenet har til formål at tilvejebringe kapacitet til en samling af produktionen af mad til hjemmeboende, beboere på ældrecentre og til cafeer mv. Målet er endvidere en mere rationel produktion med mindre mad- og råvarespild og faciliteter, der fuldt ud opfylder kravene i gældende arbejdsmiljølovgivning og i fødevaredirektoratets bekendtgørelser.

Tilbygningen skal opføres i passivhusstandard og gennem sammenbygning funktionelt og logistisk samordnes med den eksisterende bygning.

Udbudsprocedure:
Offentligt udbud i følgende fagentrepriser:
1. Råhusentreprisen
2. Tømrerentreprisen
3. Gulventreprisen
4. Tagdækningsentreprisen
5. Malerentreprisen
6. VVS- entreprisen
7. EL- entreprisen
8. Ventilationsentreprisen

Arten: Entreprisekontrakt på grundlag af færdigt projektmateriale.

Betingelser for afgivelse af bud: Tilbud afgives i henhold til Byggestyrelsens cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. samt lov om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger.

Tilbud skal afgives på de til projektet foreliggende tilbudslister underskrevet og i 2 eksemplarer. I tilbudslisten er integreret ”Tro- og loveerklæring” og ”Samtykkeerklæring”om, i hvilket omfang entreprenøren har ubetalt, forfalden gæld over 100.000 kr. til det offentlige. Underskriften på tilbudslisten er dermed også underskrift på disse erklæringer.

Der skal afgives oplysninger om ansvarsforsikringsforhold. Såfremt dokumentation for gyldig erhvervsansvarsforsikring ikke er vedlagt tilbuddet, skal denne dokumentation være fremsendt senest 5 arbejdsdage efter anmodning herom.

Der kræves sikkerhedsstillelse i henhold til AB92, dog således at den tilbudsgiver, der afgiver den konditionsmæssige laveste pris, umiddelbart efter åbningen af tilbud vil blive anmodet om at fremsende en erklæring fra pengeinstitut eller lignende om, at der kan stilles sikkerhed på 15 % af entreprisesummen eksklusive moms. Såfremt bygherren ikke har modtaget denne erklæring senest 5 dage efter anmodningen herom, forbeholder bygherren sig ret til at kassere tilbuddet.

Alternative tilbud modtages ikke.

Der accepteres ikke forbehold, heller ikke faglige forbehold. Et tilbud, hvori der er anført forbehold, kasseres derfor som ukonditionsmæssigt. Såfremt den bydende måtte finde udbudsmaterialet uklart, anmodes den bydende derfor om at fremsende eventuelle spørgsmål/anbringender inden spørgefristens udløb.

Tilbud skal afleveres i lukket kuvert mærket: ”Om- og tilbygning af Centralkøkkenet på M. P. Kofoeds Vej i Hjørring” samt entreprisenummer og –navn.Elektroniske tilbud modtages ikke.

Tilbuddet kan enten fremsendes anbefalet til Hjørring Kommune, Team Kommunale Bygninger, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring, att.: Jørgen Pedersen, som skal have det i hænde senest på licitationstidspunktet, eller det kan afleveres på licitationsstedet senest på licitationstidspunktet. Det er tilbudsgivers pligt at sikre sig, at tilbud fremsendt pr. post når frem til licitationslokalet. I tvivlstilfælde anmodes den bydende om at rettehenvendelse til Jørgen Pedersen – tlf. 72336594.

Forudsætninger for entreprisekontrakt: Kontraktunderskrivelse forudsætter dokumentation for entreprenørens garantistillelse.

Udsendelse af udbudsmateriale: Udbudsmaterialet forventes at være tilgængeligt på Hjørring Kommunes hjemmeside http://www.hjoerring.dk/Erhverv/Indkoeb-Udbud-Licitationer/Aktuelle-udbud-og-licitationer.aspx og på www.udbud.dkden 01.07.2013.

Af praktiske hensyn anmodes alle bydende om pr. mail til totalrådgiveren nb@bundgaard-ark.dk at tilkendegive, hvilken entreprise man ønsker at afgive bud på.

Licitation:
Tid: Torsdag, den 15.08.2013, kl. 14:00
Sted: ”Vendelbohus”, Nørregade 22, 9800 Hjørring, hvor de indkomne tilbud åbnes i overværelse af de fremmødte.

Besigtigelse: Der afholdes besigtigelse tirsdag, den 06.08. 2013, kl. 13:30. – Mødested på parkeringspladsen M. P. Kofoeds Vej 1.

Spørgefrist: Spørgsmål fremsættes skriftligt til totalrådgiveren nb@bundgaard-ark.dk,og fristen herfor er mandag dag, den 12.08.2013, kl. 12:00. Rettelsesblad vil herefter blive lagt på Hjørring

Kommunes hjemmeside http://www.hjoerring.dk/Erhverv/Indkoeb-Udbud-Licitationer/Aktuelle-udbud-og-licitationer.aspx og på www.udbud.dksenest tirsdag, den 13.08.2013, kl. 12:00.

P.S. Artkitektfirmaet Bundgaard MAA ApS holder ferielukket i uge: 28, 29 og 30. 2013

Tildelingskriterium: Laveste pris

Byggeperiode: Under forudsætning af bygherrens godkendelse af licitationsresultatet, samt myndighedernes godkendelse, forventes arbejdet påbegyndt i uge 34 2013 med aflevering uge 12 2014.

Andre oplysninger: Der udbetales ikke udregningsvederlag til de bydende.

Det eksisterende centralkøkken skal fungere under hele byggeperioden, og det er nødvendigt at tilpasse byggearbejdet hertil. Byggepladsen skalkoordineres med bygherren og entreprenørens afskærmning tilpasses centralkøkkenets behov.

Arkitekt og totalrådgiver: Arkitektfirmaet Bundgaard MAA ApS, Vestbanegade 5, 9800 Hjørring, E-mail: nb@bundgaard-ark.dk

Underrådgivere:
Ingeniør – konstruktioner: Ole Møgelmose, Rævskærvej 28, Tornby, 9850 Hirtshals, E-mail: moegelmose@mail.dk
Ingeniør – VVS: KP Projekt, P. Møllersvej 3, Tuen, 9881 Bindslev, E-mail: kp@kpprojekt.dk
Ingeniør – EL: Søren Sandberg Andersen, Bastholm Møllevej 119, 9760 Vrå, E-mail: lesa@mail.dk

Udbudsmateriale:
•Eventuelle rettelsesblade
•Dette udbudsbrev
•Fællesbetingelser
•Fagbeskrivelser
•Tegninger eksisterende forhold
•Arkitekttegninger
•Ingeniørtegninger
•Statisk projekteringsrapport
•Geoteknisk rapport
•Plan for sikkerhed og sundhed
•Tilbudslister med integreret ”Tro- og loveerklæring” og ”Samtykkeerklæring”

Alle beskrivelser, tegninger m.m. samt efterfølgende eventuelle rettelsesblade skal downloades fra Hjørring Kommunes hjemmeside http://www.hjoerring.dk/Erhverv/Indkoeb-Udbud-Licitationer/Aktuelle-udbud-og-licitationer.aspx og eller www.udbud.dk. Der vil ikke blive udsendt tryk af arkitekttegninger samt tilhørende og relevante ingeniørtegninger til de enkelte entrepriser.

De bydende skal sikre sig, at alt det ovenfor angivne materiale er modtaget. I modsat fald kontaktes totalrådgiveren nb@bundgaard-ark.dk for rekvirering af eventuelt manglende materiale.

Det pålægges samtlige bydende at kontrollere, om der er udkommet rettelsesblade. For modtagelsen heraf skal kvitteres på tilbudslisten. I tilfælde af, at tilbudsgiver ikke noterer/anerkender modtagelse af alle rettelsesblade, er udbyder forpligtet til at betragte tilbuddet som ukonditionsmæssigt, idet manglen betragtes som et forbehold mod udbudsmaterialet.

Send til en kollega

0.063