23948sdkhjf

Fakta om udbudet

Offentliggjort
04.05.2018
Udbudstype
Offentligt udbud

Udbyder

Sikkerhedsstyrelsen

Udbud på teknisk udvikling af nyt sik.dk


Sikkerhedsstyrelsen

OpgavebeskrivelseBaggrund og formål
Sikkerhedsstyrelsen skal have en ny hjemmeside, der matcher vores ambition om at være en moderne serviceorienteret og digital myndighed.

Det nuværende sik.dk har flere år på bagen – både strukturmæssigt og it-teknisk. Derfor ønsker vi nu at få skabt en ny moderne platform, der i én fælles løsning kan rumme vores kommunikation, selvom den er målrettet flere forskellige kundegrupper opdelt mellem virksomheder og forbrugere. Den nye hjemmeside tager udgangspunkt i vores kanalstrategi, brandplatform, designmanual og systemlandskab (vedlagt som bilag) og er designet ud fra brugertest og UX. Vi har i samarbejde med en ekstern leverandør lavet et færdigt frontend-design for det nye site, som er kodet i Pattern Lab(link til Pattern Lab er en del af kravspecifikation).

Dette udbud handler om næste fase i arbejdet – nemlig den tekniske udvikling af sitet i et cms-system. Det er et krav, at vi har et fuldt funktionsdygtigt site i henhold til vedlagte kravspecifikation, når leverancen er færdig.

Lidt om os og vores brand:

Vores løfte:
Ukompliceret sikkerhed
Vi arbejder hver dag for at gøre sikkerhed så ukompliceret som muligt. Derfor er vi transparente, digitale, tilgængelige og tager udgangspunkt i vores kunders virkelighed. Vi tænker i service før indskærpelse. Alt hvad vi gør har til formål at sikre, at Danmark skal være et attraktivt land at drive virksomhed i. Og et trygt land at være forbruger i.

Kernefortælling:
Vi skaber forudsætninger for sikkerhed
I Danmark har vi en klar ambition om at skabe de bedst mulige vilkår for vækst. Det understøtter vi ved at gøre det så ukompliceret som muligt at holde styr på sikkerheden. Det gælder konkrete produkter og den måde, som vi håndterer dem på. Og det gælder sikkerhedsspørgsmål i forhold til ejendomme, boliger og tekniske installationer, som betjener og forsyner os i hverdagen. I Sikkerhedsstyrelsen håndterer vi alle autorisationer inden for el, gas, vvs og kloak. Vi guider om lovgivningen, så det danske gør-det-selv folk ved, hvornår de skal bede om hjælp fra en autoriseret virksomhed. Vi oplyser om sikker brug af produkter. Og vi gør det let at komme på markedet med produkter, som lever op til de høje standarder, vi kan være så stolte af i Danmark.
Vi har også en vigtig opgave i at overvåge markedet og skride ind, hvis sikkerheden ikke overholdes. Vi tænker service før indskærpelse. Målet er altid at gøre det muligt for borgere og virksomheder at træffe det sikre valg – lige fra køb af sutter og fyrværkeri til valg af håndværker. Derfor er vi transparente i alt, hvad vi gør, og derfor træffer vi afgørelser på et ensartet grundlag baseret på konkret lovgivning og praksis. Alt sammen har det formål at sikre, at Danmark skal være et attraktivt land at drive virksomhed i. Og et trygt land at være forbruger i.

Vores nye hjemmeside kommer til afspejle vores løfte om ukompliceret sikkerhed og vores kernefortælling. Uanset om man er en virksomhed eller en forbruger, skal man have let adgang til relevant information og vejledning – og præsenteret i en digital og troværdig form. Ligesom man let skal kunne tilgå selvbetjeningsløsninger – eksempelvis finde en autoriseret virksomhed eller det rette link til en ansøgningsblanket på virk.dk.
Målet er at få skabt et nyt sik.dk., der samler vores information, således at virksomheder og forbrugere kan finde viden inden for teknisk sikkerhed ét sted.

Beskrivelse af opgaven
Skåret ind til benet, så er opgaven at få vores frontend-design og systemkrav til at blive til virkelighed som et færdigt site i et brugervenligt cms-system.
Det nye sik.dk skal være responsivt og designet med udgangspunkt i mobile first. Derudover skal det leve op til WCAG – level AA.
Vi ønsker et open source cms-system – og øvrige krav og ønsker er beskrevet i vedlagte kravspecifikation.

Forventninger til styring og proces:
Vi ønsker at have en agil arbejdsproces igennem hele projektet. Det betyder, at der løbende i projektet vil blive foretaget justeringer baseret på de udfordringer, som projektet møder.
Det betyder også, at hele udviklingen af cms-systemet for sik.dk skal ske i sprints. Webbureauet skal derfor inkludere en tidsplan, der giver plads til en agil arbejdsproces hele vejen igennem. I tidsplanen skal der være indlagt faste møder samt stop and go-møder på relevante tidspunkter i processen. På disse møder skal it-udviklerne og andre relevante aktører være tilstede i Esbjerg.

Rammer for projektet:
Vi indbyder 3 bureauer til at byde på opgaven og lægger det derudover på udbudsportalen, så også andre har mulighed for at byde.
Projektet skal være afsluttet og klar til at gå live den 1. 10 2018
Den totale maximale ramme for projektet er 750.000 kroner ekskl. moms. Dette beløb skal dække samtlige eksterne udgifter i projektfasen.
Vi ønsker en fast pris samt et tilbud på timepris, hvis det skulle blive nødvendigt at tilkøbe ekstra leverancer. Ligesom vi ønsker et bud på en efterfølgende driftsaftale, hvilket er beskrevet i den vedlagte kravspecifikation.

Organiseringen af projektet:
Vi har allerede etableret en projektgruppe med projektleder og relevante medarbejdere fra Kundeservice og Kommunikation samt vores it-afdeling.
Projektlederen vil være kontaktpersonen i forhold til webbureauet. Denne kontaktperson er samtidig ansvarlig for at drive projektet internt hos os.


Krav til webbureau og tilbud
Udover stor erfaring med webudvikling forventer vi, at bureauet har erfaring med udvikling af større websites i offentlige institutioner.
Tilbuddet skal minimum indeholde:
1. Beskrivelse af, hvordan konsulentbureauet vil løse projektet og nå målet – herunder en beskrivelse af processen, hvordan projektgruppen vil blive inddraget, hvilke udfordringer bureauet ser for projektet og hvordan bureauet vil håndtere ændringer i projektforløbet.
2. Der er vigtigt, at leverandøren stiller et projektstyringsværktøj til rådighed, som sikrer, at udviklingen af et nyt sik.dk sker på en nem og overskuelig måde.
3. Henvisning til et eller flere websites, som bureauet har udviklet – og relevante referencer fra lignende opgaver.
4. Tidsplan og projektplan for projektet. Vi har en plan om at gå live 1. oktober – tidsplanen skal inkludere en testperiode + give plads til at vi kan lægge indhold på nyt sik.dk.
5. Pris inkl. detaljeret budget
6. Beskrivelse af de medarbejdere, der skal løse opgaven – med beskrivelse af deres erfaringer med lignende opgaver.
7. Ved partnerskaber mellem flere bureauer skal organiseringen af dette samarbejde beskrives, hvor det også klart skal fremgå, hvilke firma, der har kontraktansvaret.
8. Vi skal have leverandørens bud på efterfølgende samarbejdsaftale/driftsaftale (er også nævnt i kravspec. I sidste afsnit)


Udvælgelseskriterier
Vi vælger en endelig leverandør ud fra en samlet vurdering af bedste forhold mellem pris og kvalitet ud fra følgende udvælgelseskriterier.
Pris: 30%
Reference/Erfaring: 20% (Vurderes ud fra beskrivelserne under ”Krav til webbureau og tilbud” i punkterne ovenfor)
Kvalitet: 50% (Vurderes ud fra beskrivelserne under ”Krav til webbureau og tilbud” i punkterne ovenfor)

Processen efter modtagelse af tilbud
Hvis der er spørgsmål kan webbureauet kontakte Mette Vind Jepsen i Sikkerhedsstyrelsen på telefon 25431690 eller mail mvj@sik.dk.
Når tilbuddet er modtaget og fristen er udløbet, indbyder vi udvalgte bureauer, som har budt på opgaven, til et møde, hvor de kan uddybe deres tilbud og opgaveløsning. Herefter er der 1 uge til afklaring af eventuelle uklarheder i tilbuddet.
Vi vælger en endelig leverandør på baggrund af ovennævnte udvælgelseskriterier. Når vi har valgt leverandøren, skal leverandøren sende et udkast til kontrakt for opgaven, som vil blive tilpasset de krav, som vi stiller til kontrakter.
Tilbuddet skal sendes til Mette Vind Jepsen på mvj@sik.dk. Tilbuddet skal sendes senest tirsdag den 22.5 kl. 12.00.

Bilag
- Kravspecifikation for nyt sik.dk (bilag 1)
- Beskrivelse af systemlandskab (bilag 2)
- Designmanual (bilag 3)
Annonceret4. maj 2018 11:30:00 CEST
Deadline22. maj 2018 12:00:00 CEST
UdbudstypeMindre danske udbud
OpgavetypeTjenesteydelser
UdbudsformOffentligt/åbent udbud
CPV kode72000000
MyndighedstypeStat
Skønnet kontraktsum750 000,00

Dokumenter & materiale

Dokumenter> application/pdf
> application/pdf
> application/pdf
> application/x-zip-compressed
> application/x-zip-compressed

Tildelings- og udvælgelseskriterier

TildelingskriterierØkonomisk mest fordelagtige bud
Uddybning af tildelingskriterierVi vælger en endelig leverandør ud fra en samlet vurdering af bedste forhold mellem pris og kvalitet ud fra følgende udvælgelseskriterier.
Pris: 30%
Reference/Erfaring: 20% (Vurderes ud fra beskrivelserne under ”Krav til webbureau og tilbud”)
Kvalitet: 50% (Vurderes ud fra beskrivelserne under ”Krav til webbureau og tilbud”)
Udvælgelseskriterier

Kontaktperson

NavnMette Vind Jepsen
Telefon+45 25431690
E-mailmvj@sik.dk

Ordregiver

NavnSikkerhedsstyrelsen
AdresseNørregade 63
6700 Esbjerg
DK
Telefon+45 33732000
E-mailsik@sik.dk
WWWwww.sik.dk

Modtager af tilbud

NavnSikkerhedsstyrelsen
Adresse for modtagelse af tilbudmvj@sik.dk

Send til en kollega

0.078