23948sdkhjf

Holbech Lys vinder sag mod stor leverandør

Retten i Odense tilkender Holbech Lys erstatning på 1 million kroner. Iværksætterfirmaet er dog ikke tilfreds.
Iværksættervirksomheden Holbech Lys har netop vundet en sag mod DBS Lys ved Retten i Odense.

Dommen betyder, at DBS Lys skal betale Holbech Lys 1 millioner kroner i erstatning plus sagsomkostninger for misligholdelse af en rammeaftale.

Holbech Lys er tilfredse med udfaldet men mener, at erstatningen er alt for lille. Firmaet har dog ikke midler til at anke sagen til Landsretten med henblik på et bedre resultat. Og så handlede sagen i firmaets optik om noget ganske andet. Det skriver Holbech Lys i en pressemeddelelse.

Udviklingsopgave og aftale endte med rettsasg
Sagen tog sin begyndelse i 2010, da Holbech Lys blev kontaktet af DBS Lys i Glostrup, som har mange aftaler med den offentlige sektor. DBS Lys ville gerne have udviklet et LED modul til DSB´s perron armatur, Plan90. Det blev stillede i udsigt, at DBS havde 5.000 styk af armaturerne og Bane Danmark yderligere 7.000 styk.

Opgaven blev løst af Holbech Lys, og dokumenteret med både prototyper og fuld dokumentation af resultaterne. Efter flere prøve installationer på Bane Danmarks og DBS´ stationer samt godkendelser af løsningen, kunne Holbech Lys i foråret 2013 meddele DBS Lys at produktet var salgsklart.

DBS Lys forfattede en rammeaftale på 5.000 styk med aftalt pris pr LED modul og der blev skrevet en hemmelighedholdelsesaftale for at beskytte Holbech Lys´ immaterielle rettigheder. Begge aftaler blev underskrevet af DBS Lys den 27. marts 2013. Den første ordre blev leveret, 64 styk LED moduler for Plan90 blev leveret til Albertslund Station. De resterende LED moduler skulle ifølge aftalen leveres over 3-5 år. DBS Lys spurgte efterfølgende på levering af 1.000-1.500 styk til en række stationer.

Efter dialog frem og tilbage om en leveringsplan meddelte DBS Lys i februar 2015, at der er valgt en anden leverandør til opgaven. Flere forsøg på at indgå forlig var uden resultat. Den 12. maj i år blev der så afsagt dom.

Handler om immaterielle rettigheder
Sagens kerne er krænkelser af de immaterielle rettigheder, lyder det fra Holbech Lys.

Advokat Jørn Frøhlich, Kielberg Advokater, som har repræsenteret Holbech Lys, udtaler :

- Dommen fastslår at en hovedleverandør ikke blot kan antage andre underleverandører, når man har bundet sig til en aftale. I den konkrete sag har det været helt uacceptabelt først at bede en ung iværksættervirksomhed om at udvikle produktet til DSB, og derefter selv at tilegne sig gevinsten. Afgørelsen giver Holbech Lys en erstatning på 1 millioner kroner, hvilket jeg personligt er af den opfattelse en meget i underkanten af det reelle tab der er lidt. Det er imidlertid både dyrt og tidskrævende at anke sagen og jeg forstår fuldt ud Holbech Lys beslutning om ikke at gå videre med en anke.

Tvivlsom leveringsevne bag bruddet
Hos DBS Lys hæfter administrerende direktør Henrik Worsøe sig ved, at der netop ikke er tale om en dom for brud på rettigheder, men for brud på en levringsaftale. Samtidig er administrerende han klar med sin forklaring på bruddet:

- Grunden til bruddet på leveringsaftalen var blandt andet baseret på den risiko for manglende leveringsevne, som illustreres af pressemeddelelsens omtale af Holbech Designs svage økonomi. Retten fandt ikke, at det var et tilstrækkeligt grundlag for at bryde leveringsaftalen, derfor blev Holbech Design tilkendt en delvis erstatning, skriver Henrik Worsøe i en mail til Electronic Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078