23948sdkhjf

HPI-direktør beskyldes for regnskabsfusk

Opdigtede millionordrer og manglende indbetaling af løn og pension til de ansatte er blandt beskyldningerne oven på fredagens konkursmeddelelse.
HPI Electronics er, som Electronic Supply skrev det fredag , under konkursbehandling.

En af årsagerne skulle angiveligt være rod i regnskaberne, hvad der bekræftes af bestyrelsesformand Martin Rambusch over for Sjællandske, sn.dk.

- Der har været nogle uregelmæssigheder i nogle interne forhold, så må du selv lægge i det, hvad du vil, siger Martin Rambusch til avisen.

Læs også: HPI Electronics under konkursbehandling

Han bekræfter dermed ikke avisens påstande om, at uregelmæssighederne skyldes direktør Gert Nielsen, som beskyldes for at have pyntet på regnskabet ved blandt andet at have noteret en tocifret millionordre, der slet ikke findes.

Ansatte mangler pension og løn
Også medarbejderne skulle have lidt under den kreative bogføring. Således skriver Ekstra Bladet, at de ansatte ikke har fået indbetalt pension i op mod et år.

- Der står på deres lønsedler, præcist hvor meget firmaet har indbetalt til pension i den seneste måned plus år til dato, og tallene er skam rigtige nok, men beløbene er bare ikke blevet indbetalt, siger 3F's faglige sekretær i Korsør, Benny Petersen til avisen.

Han kalder hele affæren som et ”regulært tyveri” og peger på, at de ansatte også har løn til gode.

- De (ansatte, red) har også løn til gode for september, den skal udbetales torsdag, men det får de efter al sandsynlighed heller ikke. Lønnen og den pension, der ligger mindre end seks måneder tilbage, kan de ansatte dog få hos Lønmodtagernes Garantifond, siger Benny Petersen, der på vegne af 3F har kæmpet mod HPI Electronics i flere uger.

Det har dermed været op ad bakke for selskabet Dansk Synergi, der stod bag overtagelsen af HPI Electronics, og som ad flere omgange har skudt kapital ind i virksomheden.

Ifølge Nordvestnyt overvejer Knud Hamann, der tidligere ejede Hamann Electronics på adressen i Hørby, at gøre comeback med sin virksomhed i de gamle lokaler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078