23948sdkhjf

HPI-konkurs: Kreditorer har 120 mio. til gode

Kurator undrer sig over forløbet i forbindelse med konkursen hos HPI Electronics & Cables.
Tirsdag blev det ved skifteretten i Holbæk afgjort, at Andreas Kærsgaard Mylin fra Plesner Advokatfirma skal fungere som kurator i forbindelse med HPI Electronics & Cables' konkurs.

Læs også: HPI Electronics under konkursbehandling

Han kommer på lidt af en opgave, vurderet ud fra et økonomisk synspunkt.

- Det er kommet som lidt af en overraskelse for kreditorerne, at det er sket så pludseligt, så voldsomt og med så store beløb. Kreditorerne har omkring 120 millioner kroner til gode, siger Andreas Kærsgaard Mylin til Sjællands Nyheder.

Forløbet undrer
Især i tiden op til konkursen er der postet mange penge i HPI Electronics & Cables. Ifølge kuratoren drejer det sig omkring 44 mio. kr.

- Det er mange penge, så der er nogen, som har troet på det her. Men alle investorer har en grænse, og hvis ikke man kan se bunden på det hul, man smider pengene ned i, så stopper man på et tidspunkt, siger Andreas Kærsgaard Mylin, som også undrer sig over hele forløbet.

- I konkurs-situationer er der sjældent noget, som er normalt. Men forløbet kan godt undre, fordi der inden for en kort periode er puttet ret mange penge i den her virksomhed, der er store værdier og mange ansatte.

Læs også: HPI-direktør beskyldes for regnskabsfusk

Læs også: HPI-direktør afviser anklager som krænkende
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078