23948sdkhjf

HPI-konkurs koster rigmand millioner

Erik Skjærbæk har 44 mio. kr. til gode i virksomheden efter et ejerskab, der blot varede otte måneder.
Erik Skjærbæk, der blandt andet er kendt for sit medejerskab af Parken Sport & Entertainment, har 44 mio. kr. til gode i HPI Electronics & Cables i Korsør.

Det viser kreditorlisten, ifølge Børsen.

Læs også: HPI Electronics vender tilbage

Erik Skjærbæk købte 80 procent af firmaets aktier i februar og blev ved med at skyde penge ind i HPI Electronics & Cables ind til konkursen midt i september .

”Jeg er hastigt videre”
Rigmanden, der blev milliardær på at sælge vindmøllevirksomheden Svendborg Brakes, har dog ikke ønsket at udtale sig om sagen.

- For mig er HPI overstået, og jeg er hastigt videre, skriver han i en kortfattet e-mail til avisen.

Firmaets samlede gæld er foreløbig opgjort til 120 mio. kr. , oplyser boets kurator, Andreas Kærsgaard Mylin fra advokatfirmaet Plesner.

Efterforskning en mulighed
Både Nordea, Danske Bank og FIH Erhvervsbank har, sammen med Erik Skjærbæk, udsigt til at lide tab som følge af konkursen.

- Vi er ved at indsamle datamateriale for at kunne gennemføre de undersøgelser, som vi skal. Det er for tidligt at sige, om der er sket omstødelige forhold eller andet, der bør være genstand for en politimæssig efterforskning. Vores primære fokus har været at få solgt en virksomhed, der er gået konkurs. Det er lykkedes, og dermed har vi reddet 35-40 arbejdspladser i lokalområdet i Korsør, siger Andreas Kærsgaard Mylin.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111