23948sdkhjf

Gomspace har fundet sin nye CEO

I begyndelsen kom det som lidt af en overraskelse, at satellit-virksomheden Gomspace først måtte gennemgå en stor fyringsrunde og dernæst droppede den mangeårige CEO, Niels Buus, fra topposten.

Nu har de så fundet en ny mand til at stå i spidsen for forretningen, og det bliver Carsten Drachmann, der overtager.

Det oplyser Gomspace i en pressemeddelelse.

Carsten Drachmann kommer fra en stilling som CEO hos tech-startup'en Zero Error Systems, mens han tidligere har været CEO og haft andre ledende poster hos virksomheder som Nokia, Kebni og Datapath Inc.

Bestyrelsesformand Jukka Pertola udtaler i pressemeddelelsen, at han ser Carsten Drachmann som den rette mand til at føre Gomspaces strategi ud i livet.

- Vi er glade for at kunne sige velkommen til Carsten Drachmann som CEO. Carsten har en solid historik med at skabe vækst i tech-virksomheder. Sammen med resten af ledelsen vil Carsten eksekvere strategien og produktinvesterings-programmet efter den planlagte fortegningsemission, siger Jukka Pertola.

Carsten Drachmann selv er også glad for at være tiltrådt i den nye rolle.

- Siden grundlæggelsen har Gomspace været en pioner inden for udviklingen og produktionen af nanosatellitetter. Jeg ser frem til at arbejde med resten af ledelsen og de mange dedikerede og dygtige medarbejdere for at udnytte Gomspaces store potentiale i et voksende marked, siger Carsten Drachmann.

Den nye direktion i Gomspace består af Carsten Drachmann og CFO Troels Dalsgaard.

Carsten Drachmann startede i sit nye job 13. marts.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.392