23948sdkhjf

Tre virksomheder nomineret til Dira Teknologiprisen

Juryen til Dira Teknologiprisen 2023 har netop udpeget de tre virksomheder, der er nomineret til årets pris.

- Det er tydeligt, at de nominerede i år identificerer problemerne ude i virkeligheden, som de målrettet går efter at løse. Det gør de samtidig med, at de har det langsigtede perspektiv i tankerne. De nominerede teknologier er gode eksempler på løsninger, der kommer til at få betydning ud i fremtiden, lyder det fra dette års jury.

De tre nominerede er Ropca, Seasight Solutions og OnRobot.

Ropca er nomineret med sin autonome skanningsrobot ARTHUR (ARTHritis Ultrasound Robot), der med hjælp fra avanceret AI-styret ultralydsskanning og AI-styret kvalitetssikring af billedkvaliteten kan undersøge patienter for leddegigt og selv generere en rapport til patientjournalen. Teknologien muliggør, at der kan stilles tidligere diagnoser af begyndende leddegigt, og at man kan scanne et stort antal patienter uden en specialiseret læge til stede.

- De er nået langt med en smart teknologi, som også er banebrydende i dens anvendelse. Teknologien ARTHUR kan komme til at gøre en stor forskel ude på sygehusene, som jo mangler personale og tid, og det er meget sympatisk. Ropca er lykkedes med at bruge kendte robot-teknologier på en ny og innovativ måde, lyder det blandt andet fra juryen.

Seasight Solutions er nomineret med løftesystemet Autonomous Positioning System, der kan løfte og orientere vindmøllekomponenter uden ekstra taglines og et større antal specialuddannede personer ved hjælp af ny og banebrydende teknologi med høj fokus på sikkerhed. Systemet er algoritmer til styring af droner med autonomi og redundans, hvilket gør det mere sikkert at anvende. Derudover er det lavet til, at det ikke kun kan løfte store og tunge vindmøllekomponenter. Det kan også i fremtiden bliver brugt til andre former for store løft.

- Det er et ædelt formål at arbejde med at indføre ny teknologi, der kan gøre det lettere og mere sikkert at foretage så store løft, som der er tale om her. Det er relative simple komponenter, som er sat sammen på en innovativ måde, der kan gøre en stor forskel i fremtiden, lyder det fra juryen.

OnRobot er nomineret med teknologien D:Ploy, der gør det nemmere og hurtigere at implementere robotter i produktionen ved hjælp af en automatiseret platform. D:Ploy virker sammen med mange forskellige robotmærker, og den kan anvendes med en række forskellige applikationer. Teknologien automatiserer processen med at få en robotapplikation op at køre, hvilket tillader implementering direkte på produktionsgulvet uden programmering og simulering, og dermed nedbringer den de overordnede automatiseringsomkostninger.

- Det er en fed løsning, som bare bliver mere anvendelig af, at den kan bruges på mange forskellige robotter. Det kan være svært at skaffe mennesker til at implementere robotter i fremtiden. D:Ploy er et godt eksempel på, hvordan robot-implementering frem over kan gøres tilgængelig for medarbejdere uden dybt robotkendskab, lyder det fra juryen.

Juryen til Dira Teknologiprisen 2023 består af Bjørn Godske, journalist ved Ingeniøren, John Christiansen, head of R&D automation hos Lego, Lasse Kieffer, entreprenør og investor, samt Jens Johansen, erhvervs- og porteføljekundechef i Vækstfonden.

Dira Teknologiprisen uddeles ved Dira Business Festmiddag den 3. maj.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156