23948sdkhjf

Dansk mikrochip-produktion skal understøttes af ny kæmpeinvestering

I lyset af den enorme globale efterspørgsel på mikrochips er efterspørgslen i forskningsverdenen ligeledes stor, og det får nu Danmarks Tekniske Universitet til at udvide med et nyt renrum.

Renrummet skal supplere det nuværende, hvor pladsen er trang, oplyser DTU i en pressemeddelelse.

- Allerede i dag oplever vi stor efterspørgsel på mere plads. Samtidig forventer vi, at efterspørgslen stiger, da nanofabrikationsteknologi er en afgørende teknologi i udviklingen af kvantecomputere og sensorer, siger Jörg Hübner, direktør for DTU Nanolab.

Det nye renrum bliver bygget på DTU Lyngby Campus og omfatter en cirka 5600 kvadratmeter bygning i to etager og med kælder.

Mere plads til ny teknologi

Renrummet blev senest udvidet i 2000 og 2003. DTU råder i dag over 1350 kvadratmeter renrum med en lang række maskiner til fremstilling af sensorer og mikrochips.

Jörg Hübner forklarer, at der siden da er stoppet mere udstyr ind i renrummet, så der ikke er plads til mere udstyr, flere teknologier, store internationale forskningsprojekter eller flere virksomheder end de mere end 30, som i dag bruger faciliteterne.

- Der er behov for flere kvadratmeter renrum og nyt udstyr, hvis DTU Nanolab skal imødekomme efterspørgsel fra samarbejdspartnere eller søsætte større forskningsaktiviteter, siger Jörg Hübner.

Han lægger desuden vægt på, at man fra EUs side har taget en beslutning om at komme ind i den internationale chip-kamp, hvorfor man vil øge markedsandelen til 20 procent inden årtiet er omme.

For at Danmark kan bidrage til den udvikling, kræver det også tilstrækkelige faciliteter for virksomheder og forskere at udvikle deres chips, lyder det.

- Udbygningen af DTU's renrumsfaciliteter vil bidrage til en styrkelse af Danmarks erhvervsliv, konkurrenceevne og digitaliseringsevne, samt bidrage positivt til det europæiske økosystem for mikrochips, siger Jörg Hübner.

Bygningen er budgetteret til 345 millioner kroner, som DTU selv finansierer, og forventes at stå færdig i 2026.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Nyt genanvendelsesanlæg slår dørene op: - Vi er meget tilfredse
Nordjysk elkedel-ekspert solgt til kapitalfond
Tech Days løber af stablen i Horsens
IoT-virksomhed indgår nyt stor-samarbejde
Gomspace taber stor ordre og mister 28 omsætningsmillioner
Fom Technologies ændrer i ledelsen og etablerer sig i USA
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062