23948sdkhjf

Danske studerende får første kontakt til minisatellit i fire dage

Efter flere problemer har studerende fra en række danske universiteter fået kontakt til satellitten Disco 1

Det er lykkedes en række danske studerende at få kontakt til satellitten Disco 1, efter at den havde været på fire dages solorejse i rummet, hvor den har befundet sig siden 15. april.

- Det er meget forløsende. Vi har haft nogle studerende, der har sovet meget lidt i løbet af de seneste dage, siger leder af projektet Christoffer Karoff.

- Det har primært været om natten, at vi har kunnet forsøge at få kontakt til satellitten. Men på intet tidspunkt mistede vi håbet.

Disco 1 måler ti gange ti centimeter og vejer omkring et kilo. Den skal ifølge planen teste teknologien for de danske studerendes næste satellit - Disco 2.

Disco 2 er en klimasatellit, som skal sendes op i sommeren 2024. Den vil være lidt større, og det er meningen, at Disco 2 skal tage billeder af gletsjere i Grønland.

Målinger har vist, at satellitten har det bedre i rummet, end den havde det på Jorden.

- Det kommer lidt som en overraskelse for os, men de studerende har aldrig set en højere spænding på batteriet, siger Christoffer Karoff, der er lektor på Aarhus Universitet.

De studerende har stødt på en række udfordringer, siden satellitten blev sendt på soloflyvning fra det rumfartøj, den befandt sig på.

Satellitten troede fejlagtigt, at den regnede i grader, men den regnede faktisk i radiale.

- Det gjorde, at satellitten ikke reagerede på de frekvenser, vi sendte på, når vi forsøgte at spørge den, hvordan den havde det, siger lektoren.

- Det var simpelt at rette fejlen, når først vi havde fundet den.

Christoffer Karoff regner med, at satellitten vil befinde sig i rummet i omkring to år. Men der kan gå kortere tid.

- Det er lidt usikkert, fordi det afhænger af luftmodstanden. Lige nu befinder den sig i 500 kilometers højde, og den vil lige stå stille falde ned gennem atmosfæren, siger han.

- Når den når 300 kilometers højde, vil den begynde at brænde op og forsvinde.

Han fortæller, at man ikke skal blive overrasket, hvis man om et år har ødelagt satellitten, fordi de studerende så småt begynder at lave "ekstra kreative eksperimenter".

- På et eller andet tidspunkt begynder vi at udfordre den. Når vi har lavet de eksperimenter, vi gerne vil, begynder vi at køre hårdere og hårdere på computeren, siger Christoffer Karoff.

Christoffer Karoff mener, at de seneste fire dage, hvor der har været kommunikationsvanskeligheder, har været de mest lærerige for de studerende.

I nærmeste fremtid skal de studerende fortsat have styr på et problem. Satellitten, der bevæger sig op over Nord- og Sydpolen, svæver en smule skævt i forhold til planen.

- Satellitten befinder sig ikke i den bane, som vi har fået at vide, at den skulle befinde sig i. Vi skal lige have helt styr på banen, så vi har nemmere ved at snakke med den, siger projektlederen.

Det var først efter fire forsøg, at det lykkedes at sende satellitten ud i rummet.

Rumfartsvirksomheden SpaceX, der var ansvarlig for opsendelsen, udskød først opsendingen, fordi man ønskede at foretage en række test af raketten, der skulle føre satellitten ud i rummet.

Derefter var vejret skyld i, at opsendelsen blev udskudt med 28 sekunders varsel.

I fjerde forsøg - 15. april - lykkedes det endelig at sende raketten afsted fra den amerikanske delstat Californien.

De studerende bag projektet kommer fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og IT-Universitetet.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08