Mjølner Informatics i Århus har de senere år arbejdet for en kontrolleret, organisk vækst, der i sidste regnskabsår gav pote med en fremgang i både omsætning og resultat på 50 %.
Virksomheden, der arbejder med softwareudvikling til blandt andet den industrielle sektor på nationalt og internationalt plan, har i 2005 styrket salgs- og markedsføringsindsatsen, og det har medført en betydelig tilgang af nye kunder samt styrket relationen til de eksisterende.
AnnonceI 2005 har Mjølner desuden gennemført en overtagelse af aktiviteterne fra Agens Embedded Systems ApS, hvilket har styrket positionen som leverandør til specielt den industrielle sektor.
AnnonceEndelige er der i 2005 gennemført betydelige investeringer i procesforbedring, specielt inden for softwareudvikling.
Mjølner forventer i 2006 en fortsat udvikling i virksomhedens projekt-portefølje såvel ved tilgang af nye kunder som ved udvidet samarbejde med eksisterende.
AnnonceUdviklingen i omsætning og resultat forventes at følge tendensen fra 2005.
Kilde: Årsrapport 2005 for Mjølner Informatics A/S.
Annonce Annonce