Sensor-specialister slår til i Storbritannien
Den danske sensor-virksomhed Ubiqisense styrker sin tilstedeværelse i Storbritannien.
Ubiqisense har indgået et partnerskab med den britiske IT-virksomhed IDNS, der skal gøre det lettere for bygningsoperatører i skoler og sundhedssektoren at udnytte de teknologiske løsninger, som IDNS leverer.
Det oplyser Ubiqisense i en pressemeddelelse.
Ifølge Palle G. Dinesen, medstifter og CEO i Ubiqisense, er samarbejdet vigtigt for den københavnske sensorspecialists muligheder for at udvide verden over.
- Dette er et meget vigtigt skridt for Ubiqisense, der understreger vores engagement i at støtte vores kunder lokalt og også udvide vores forretning på den globale scene, siger Palle G. Dinesen i meddelelsen.
Om Ubiqisense
- Sensorvirksomhed der holder til i København.
- Udvikler sensorer til bygningsdrift, der leverer data omkring belægning i eksempelvis kontorer.
- Dataen kan anvendes til pladsoptimering i forskellige brancher, herunder universiteter, virksomheder og hospitaler.
Kilde: Ubiqisense