23948sdkhjf

NetPartner opkøber førende Avaya forhandler

Konsulenthuset NetPartner har købt aktiviteterne hos landets førende Avaya forhandler, Sacom fra Hvidovre. Sammenlægningen mellem de to virksomheder skal føre til øget vækst og succes.
NetPartner, der dagligt har til huse i henholdsvis København og Aalborg, har købt aktiviteterne hos landets førende Avaya forhandler, SACOM fra Hvidovre.

IP-telefonieksperten SACOM tilfører konsulenthuset NetPartner en betydelig kompetence, som kan fuldende strategien om at agere som one-stop-shopping-sted for mindre og mellemstore virksomheder.

- SACOM’s kunder vil stadig opleve samme nærhed og service som hidtil - blot med et større og bredere bagland end før, udtaler administrerende direktør i NetPartner, Marius Jeppesen.

SACOM er på kort tid blevet en af de førende aktører i markedet for kommunikations-løsninger, herunder særligt IP-telefoni. I dag ligger 90% af SACOM’s salg på IP-telefoni.

Med den stærke samarbejdspartner og leverandør Avaya, som i dag er verdens største producent af kommunikationsløsninger, har firmaet oparbejdet en stor kundekreds. Målet har hele tiden været at udvikle kvalitative og fordelagtige kommunikationsløsninger til en række forskellige brancher.

En plus en bliver tre
De to selskaber har hver for sig haft stor succes med deres måde at drive forretning på.

- NetPartner har øjnet muligheden i at forene de to firmaers forcer, som på sigt skal føre til, at de to tilsammen opnår øget værdi og endnu større succes, end de gjorde hver for sig, fastslår Marius Jeppesen.

SACOM’s direktør Anders Tomsen mener også, at den stigende integration mellem IP-telefoni og IT, vil føre til mere kundespecifikke løsninger, hvor NetPartner nu vil kunne give kunderne mulighed for at styre meget mere kommunikation med færre ressourcer.

Grundet den stigende efterspørgsel NetPartner har oplevet kombineret med et voksende marked inden for IT og kommunikation, passer opkøbet som fod i hose for NetPartner.

Indtjeningspotentiale
Med opkøbet af SACOM medfølger know how på markedet for IP-kommunikation og et springbræt til at kunne tilbyde egne og SACOM’s kunder IT og kommunikations-løsninger fra a-z og dermed være one-stop-shopping-sted for mindre og mellemstore virksomheder, samt have særlige spids-kompetencer over for større private og offentlige virksomheder.

- SACOM’s produkter og viden går perfekt i spænd med NetPartners kompetencer og brede produktportefølje med bl.a. infrastruktur, hosting, økonomistyring, udvikling, kopi og print samt konsulentydelser, tilføjer Marius Jeppesen.

Opkøbet er et led i NetPartners fortsatte strategi om ekspansion på Small & Medium Business-sektoren, hvor forventningen er at nå et trecifret millionbeløb i omsætning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127