23948sdkhjf

Universal Robots kæmper med trægt marked – men ny robotarm sælger godt

I sidste uge offentliggjorde amerikanske Teradyne regnskab for tredje kvartal. Amerikanernes Robotics-division består hovedsageligt af de to danske producenter Universal Robots og Mir.

I alt omsatte Robotics-divisionen for 86 mio. dollars i kvartalet svarende til 609 mio. kr. Det svarede til en tilbagegang på 4 procent sammenlignet med tredje kvartal 2022, men dog en fremgang på hele 20 procent fra det skuffende andet kvartal i år.

Når det drejer sig om Universal Robots er salget ligeledes faldet 4 procent sammenlignet med sidste år, men steget 22 procent sammenlignet med andet kvartal. I Mir faldt salget med 3 procent år til år og steg med 10 procent i forhold til andet kvartal.

Hos Universal Robots tilskriver man hovedsageligt væksten, at man tidligere på året lancerede den nye robotarm UR20. Den oplever man høj efterspørgsel på, og i tredje kvartal blev der solgt mere end 300 styk UR20-robotarme.

- I Robotics har efterspørgslen stabiliseret sig, og vi forventer at levere et resultat i andet halvår på niveau med vores forventninger i juli og dermed slutte året med rekordstore kvartalsvise leverancer, siger Greg Smith, CEO hos Teradyne, i en kommentar til udviklingen.

Da Teradyne præsenterede regnskab for første halvår i juli sænkede man forventningerne til robotsalget markant. Den amerikanske koncern kalkulerer stadig med en nedgang i hele 2023 på 10 procent.

Se nøgletal for:
Læs mere om: robotter
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.453