23948sdkhjf

Ledigheden fortsatte med at vokse i oktober

Antallet af ledige ser ud til at være vokset med yderligere 800 personer de seneste måned

Selv om beskæftigelsen for nylig rundede tre millioner og dermed satte ny rekord, så bliver ledighedskøen ikke desto mindre en smule længere fra måned til måned.

Danmarks Statistiks såkaldte ledighedsindikator for oktober spår i hvert fald, at der blev 800 fuldtidspersoner mere end i september.

Dermed er arbejdsløsheden steget uafbrudt i mere end et år, og der er nu 9600 flere ledige end for et år siden.

Og skal man tro Sofie Holme Andersen, vil udviklingen fortsætte.

- Det her stopper ikke lige foreløbig. Beskæftigelsen forventes at falde i løbet af vinteren, og det vil give flere arbejdsløse.

- Men vi kommer fra et meget lavt niveau og er nu på vej mod et mere normalt niveau, vurderer hun og konstaterer samtidig, at mange arbejdsløse rent faktisk kommer i job igen hver måned.

Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal, noterer sig også, at arbejdsgiverne tilsyneladende holder på de ansatte, selv om farten er taget af den danske økonomi.

- Trods afmatningen i økonomien har der ikke været så store fyringsrunder, som man kunne have frygtet. Tilgangen af nye ledige har derfor været relativt begrænset.

- Det skyldes måske, at arbejdsgiverne stadigvæk ser tiden lidt an, og holder på arbejdskraften af frygt for at mangle hænderne på den anden side af afmatningen, siger han.

Når beskæftigelsen godt kan stige samtidig med, at ledighedskøen vokser, kan det hænge sammen med, at den samlede arbejdsstyrke vokser endnu mere end antallet af nye job.

Det sker blandt andet ved, at flere udlændinge tager til Danmark for at arbejde og ved, at flere ældre bliver i job i stedet for at gå på pension eller efterløn.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125