23948sdkhjf

Stolt CEO et år efter EMS-fusion: - Jeg kan ikke længere påstå, jeg kender alle i virksomheden

To EMS-kæmper blev til en.

I oktober i fjor fusionerede danske GPV med schweiziske Enics, og her godt 13 måneder senere kan CEO Bo Lybæk gøre status over sammenlægningen og den nye virksomhed, der nu har 8700 ansatte verden over.

- Helt generelt er det gået og går rigtig godt. Vi er kommet langt med integrationen, og der har været mange interaktioner på tværs af forskellige afdelinger, lyder det fra Bo Lybæk.

Det er ingen hemmelighed, at det er en stor opgave at integrere to virksomheder, der begge omsætter for milliarder. Derfor har det været vigtigt for Bo Lybæk og co. at være klar i spyttet og få sat dagsordenen for, hvad GPV er og står for.

- Vi har fra start haft en ydmyg tilgang, men vi har også haft en tilgang, hvor det er vigtigt at sætte en klar retning, så der ikke er nogen tvivl om, hvilken retning vi arbejder i, lyder det videre fra direktøren.

Han fortæller blandt andet, at de for nyligt har samlet hele ledelseslaget i Sverige for af "definere hvad god ledelse er," hvilket har udmundet i en ny organisationsstruktur, som de idriftsatte tidligere på året.

Stolt over store skridt

For Bo Lybæk selv har det også været en stor opgave pludseligt at skulle stå i spidsen for næsten dobbelt så mange ansatte.

- Jeg kan ikke længere påstå, jeg kender alle i virksomheden, erkender Bo Lybæk.

- Men jeg har besøgt alle fabrikker og kontorer mere end en gang, siger han.

Fra hovedkontoret i Vejle kan han se tilbage på - og frem mod - spændende tider i det nye GPV.

- Jeg synes, det har været en fantastisk oplevelse. Både med GPV i det hele taget, men de sidste skridt har været fantastiske, og det har været spændende at lære en masse nye kolleger at kende. Men vi er stolte over, at vi har evnet at tage de her skridt, og vi tror på, at det er de rette skridt for GPV's forretning fremadrettet, lyder det fra Bo Lybæk.

Efter fusionen er GPV blandt verdens største EMS-virksomheder. De er til stede i 13 lande på tre kontinenter og har i alt 19 fabrikker.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093